Beskrivelse af Projekt Klimalandsby:
Skive Kommune har afsat 2 mio. kr til 2 landsbyer, 2 grupper eller klynger.
Beskrivelse af krav:
En klimalandsby er et lokalsamfund, der går sammen om at skabe en grønnere fremtid. Det handler om at reducere forbrug og fremme grønnere handlinger, hvor fællesskabet omkring bæredygtighed driver små initiativer til større handlinger. Det kan være dyrkning af
grøntsager, affaldsindsamling, bypedeller, deleordninger fx fælles trailer, bil mm, samkørsel, undgå madspil, fællesspisning, byttemarkeder og reparations-værksteder, motionsture og meget andet.
Fællesskab, samarbejde, sammenhold, genbrug og mange deltagere er gode værdiord, som vægtes højt.
Et eksempel er indkommet – nævnt her som inspiration.
Erhvervelse/lån af bygning – tidligere anvendt som skovbørnehave – på Vejbyvej, Lem. Bygningen kan anvendes af FDF-gruppen, førskolebørn, dagplejen. På arealet kan anlægges fælleshave(r) med dyrkning af grøntsager og frugter med deltagelse af førskolebørn og skolebørn,
familier og voksne i alle aldre. Stedet kan blive et byttested/mødested, hvor generationer mødes.
Flere ideer er vendt – bl.a. energiinvesteringer (ikke medtaget – skal søges under Energibyen).
Landsbyklyngen Sydvest Salling (Ramsing, Vejby, Håsum og Lem) har tilbudt at undersøge interessen for deltagelse.
Indbydelsen gælder alle – private – en eller flere landsbyer – skole – børnehave – foreninger – FDF – alle generationer – alle interesserede.
Alle interesserede i projektet ”Klimalandsby”- foreninger og enkeltpersoner – kan melde sig på 21722494 / hannesowinski@gmail.com eller 30498892 / aagedahl@yahoo.dk. senest 20. feb.
Fortæl kort om din ide og interesse. Alle vil blive indkaldt til et møde, hvis mange tilmeldes sig!
Sydvest Salling tilbyder at deltage i udformning af et projekt!
Med hilsen og håb om samarbejde
Landsbyklyngen Sydvest Salling
Skive kommune afholder workshop 22. feb. 2024. Tilmelding til sibj@skivekommune.dk eller 51731148
Ansøgningsfrist for deltagelse i projektet 20. marts 2024 – projektet løber 1 år fra 1. aug. 2024.
Så er vi i gang!
