Området ved Sønderlem Vig har sin helt egen historie, som i vid udstrækning har været med til at sætte sit historiske præg på Lem-området.
Naturområdet Sønderlem Vig.
Sønderlem Vig området er en mindre kendt del af et enormt stort sammenhængende naturområde, hvor kendt delområder er Flyndersøområdet, Skive Ådal, Hvidemose, Hvidemose, Estvadgård Plantage, Hjelm og Hjerl Hede og Stubbergård Sø. Mindre kendt er Rønbjerg Hede, Lavhede, Håsum Enge, Geddal Enge og Rettrup Kær.
Landskabet.
Landskabet omkring Sønderlem Vig er dannet i slutningen af 3. istid for ca 12.000 år siden. Isen dækkede Salling, Skive Fjord og og Himmerland. Smeltevandet fra Østjylland og Karup Å fossede gennem Skive Ådal mod vest med udløb gennem Sønderlem Vig ud i Venø Bugt. Efter istiderne var Sønderlem Vig en lavvandet fjord. Gennem årene blev der dannet strandvolde, som gjorde mundingen mindre og mindre.
Klik på billedet og se det i en større gengivelse.
I tiden efter istiderne har fjord og skov givet mulighed for bosætning med let adgang til føde. De mange begravelseshøje på kortet fortæller om bosætning ovenfor skrænten.
Dæmning bygges.
I 1876-1877 (efter tabet af Slesvig-Holsten kom der gang i landvindingsprojekter i Danmark) blev der bygget dæmning for at hindre oversvømmelse af de store engarealer omkring Vigen ind mod Hvidbjerg-Rettrup. Initiativtagere var især herremændene på Hostrup, Bustrup og Nygård i Ejsing. Arbejdet blev udført af omrejsende ”børster” af mange nationaliteter, som boede og spiste i ”æ Tut”, en bygning, som lå på sydsiden af det nuværende udløb. Jordmaterialet blev gravet op på østsiden og trillet med bør op på dæmningen. En del af egnens landmænd deltog også for en dagløn på 67 ører.
Tørlægningsplaner.
Under 1. verdenskrig kunne fødevarer sælges til gode priser. Bønderne besluttede at tage det store skridt. Sønderlem Vig skulle udtørres. Digelaget fik kongelig bevilling til at udtørre og erhverve ejendomsret over hele arealet med løbetid på 20 år. Konjunkturerne for landbrugsvarer var elendige i 30erne. Ingen investeringslyst blandt bønderne omkring Vigen. Koncessionen udløb i 1939. En ny ansøgning sikrede en ny koncession i 20 år.
Rigsdagen vedtog i 1940 en generøs landvindingslov, der rummede mulighed for tilskud på 66% af samtlige anlægsudgifter. Men ifølge formanden for digelaget var man klar over, at bunden i Vigen bestod af rent sand (fra istiden) og var uegnet til dyrkning. Desuden havde lodsejerne gode indtægter fra rørskæring, udlejning af fiskeri og jagt. Digelaget skrev 15. marts 1945 til Statens Landvindingsudvalg, at man ikke ønskede Sønderlem Vig tørlagt.
I slutningen af 1940èrne var Hedeselskabet optaget af at finde nye projekter til afløsning af hedesagerne. I januar 1953 blev en stor plan for tørlægning af Venø Bugt blev præsenteret. En gennemførelse ville medføre en ”gratis” tørlægning af vigen. Det blev ved planen.
Derfor skrev digelaget i 1955 til Statens Landvindingsudvalg med anmodning om statstilskud til regulering af vandstanden i vigen. 1960 stod pumpehuset færdigt. På det tidspunkt var der næsten fuld beskæftigelse. Pumpehuset var et af de allersidste statsstøttede projekter. Samtidig blev gennemført et lille projekt (92 ha) ved Geddal Enge med forstærkning af eksisterende dæmning og etablering af pumpestation.
Sønderlem Vig-dæmningen har modstået samtlige storme. Dæmningen ved Geddal blev ødelagt allerede i 1962 og flere gange siden. Digelaget opgav vedligeholdelse i 1991.
Et naturgenopretningsprojekt blev gennemført.
Fuglelivet.
I dag er Geddal sammen med Sønderlem Vig blandt landets vigtigste fugleområder både for yngle- og trækfugle. Rørdrum, atlingand, rørhøg, fiskehejre og grågås yngler i området. Brushanen danser. Fiskeørnen er iagttaget. Tusindtallige flokke af gæs, ænder og vadefugle præger området i træktiderne. Over 200 fuglearter er observeret.
Dyr- og plantelivet.
Odderen har været i området hele tiden og udgør en del af grundlaget for områdets status på Natura 2000-listen over særligt bevaringsværdigt natur.
Plantevækstens har det mindre godt – især væld-engene (kaldes også rig-kær) mod nord er truet, da de er truet af tilgroning. Hvis den store botaniske potentiale skal bevares, skal driften med afgræsning og høslet genoptages. Afvanding er også nødvendig for at undgå forsumpning, da for megen vand mindsker græstørvens bæreevne. Skive Kommune har pligt til som Natura 2000-myndighed at sikre en afgræsning/slåning. Midler og metoder er kendte – det er blot viljen der skal bane vejen for Sønderlem Vigs rige flora. Artsnavne: majgøgeurt, trævlekrone, smalbladet kæruld, engkarse, hjortetrøst, vinget perikum, mangeløv, bittersød natskygge m.m.
Arealer mod øst har også stort botanisk potentiale – nævnes kan Klokke-ensian, klokkelyng, katteskæg, djævlsbid, trævlekrone, kragefod og mange flere.
Arealerne mod syd har mindre botanisk potentiale, fordi de har været dyrket i en årrække og ikke er udsat for trykvand (kildevæld) som arealerne mod nord.
Tilgængelighed.
I de senere år har lokale grupper arbejdet for at åbne området op for naturvenner. I Håsum Enge er der sammen med eksisterende markveje etableret trampestier med forbindelse til Ejsing og Bustrups jorde. Gammel vindmølle er omdannet til fugletårn nær Trævel Ås. Kortmateriale er udarbejdet.
Langs Sønderlemvej kan området iagttages. En borgergruppe arbejder for at åbne stiforbindelser til ind i området. Hostrups ejer Anders Ahrentfelt har åbnet om med sti fra Hostrup til stranden langs foden af den gamle kystskrænt, hvor den første Hostrup Teglværk har været beliggende. Videre langs stranden til pumpehuset. Ny trampesti med broer over vandløb til Langeodde, hvor der er en flot udsigt over den lavvandede vig. Trampestien fører videre til gammel pumpestation og bringer vandreren til Sønderlemvejen. Herfra kan man vælge vejen til Hostrup eller gå gennem Sønderlem plantage.
Ejsingborgere har sørget for anlæg af adgang til området syd for vigen med start ved parkeringplads ved kommuneskel mellem Skive og Holstebro. Muligheden for at gå hele vejen rund om vigen er allerede til stede. Dog skal vandreren benytte Sønderlemvejen på 2 – 3 km.
Spændende planer for området.
Skive Kommune har i 2012 begyndt en visionær overordnet planlægning for hele naturområdet strækkende sig fra Flyndersø, Skive ådal, Hvidbjerg-Rettrup Enge, Lavhede, Håsum Enge og Sønderlem Vig. Det er første gang, området betragtes et sammenhørende område.
Københavns Universitet og Sydjysk Universitet deltager for at udarbejde nye former for landskabsplanlægning, borgerinddragelse og universitetsuddannelse.
En foredragsrække under Folkeuniversitetet har haft stor lokal deltagelse. 11. marts 2012 fortsætter processen med bustur i naturområdet for interesserede. Derefter endnu 2 møder er planlagte. Spændende at se hvad processens slutresultat bliver for Skive Kommunes store sammenhængende naturområder.
Forfatter: Aage Dahl