Bustrup har gennem tiden været et vigtigt element i Lem’s historie.
Det får du beskrevet i denne historie.

 

Beliggenhed
På vejen fra Lem mod Skive- 2 km fra Lem – ses pludselig en flot 4-længet herregård op nede i bunden af dalen – Bustrup Hovedgaard – med en pæn lav hvidkalket 3-fløjet hovedbygning.

Hovedbygningen er anlagt på det højeste punkt i det sumpede område med vandløb på begge sider af bygningerne. Herregården var let at forsvare. Afstanden til Sønderlem Vig kort, hvilket gav en god flugtvej i tilfælde af truende fjende; men også gode transportmuligheder, når byggematerialer skulle bruges eller varer skulle afhændes.

 

Bustrup i Dag
Ved vejen står der skilte, som fortæller, at det ikke er et landbrug i dag. Besøg Galleri Bustrup og Fitnesscentret. Desuden er der et budskab om at se butikken, hvor der købes møbler, porcelæn, gaveartikler. Hvis man lader sig lokke ind på den store gårdsplads, kan man se de mange flotte afrikanske stenfigurer. Galleriskilte viser vej til udstillingslokaler, hvor der er udstilling af skiftende kunstnere. I den store port ud mod syd hænger en stor sol lavet af skivekunstneren Jonna Jeppesen. Fortsætter man ad vejen mod syd ses planeterne på planetstien – afstande og størrelser er afpasset virkeligheden.

Langs planetstien er indrettet en naturskole, hvor egnens og andre skoler tilbydes naturundervisning om planter og dyr, lave bål og tilberede selvfangede fisk. Tarzanbane udfordret deltagerne, som kan prøve tovbane, balance, armgang m.m. Der planlægges bane til mountainbikes. En herlig naturdag for folkeskoleelever i omegnen – her var over 100 børn – havde fornøjelse af aktiviteterne en god formiddag i oktober.

Helt ude ved Sønderlem Vig står resterne af en vindmølle. Herfra kan man se ud over vigen og med kikkert kan iagttages mange fuglearter. Dansk ornitologisk forening har registreret over 200 fuglearter i området.

Laden er ombygget til fitness, udstillingslokaler og kontorer. Østfløjen er omdannet til undervisningslokaler. Arkitekten er Jan Utzon, Jørn Utzons søn. Resultatet er nogle meget spændende og flotte lokaler. På de to fløjes lofter er indrettet værelser, køkken og opholdslokale til de døgnanbragte unge.

 

Undervisningslokalerne anvendes af de boende unge og unge fra flere andre opholdssteder. Mange af de unge har haft vanskelige opvækstvilkår. Et stort og svært arbejde skal sikre dem en ungdomsuddannelse og gøre dem klar til et godt voksenliv.

 

Målet med kombinationen er – ud over undervisningen – at give de unge kontakt til det omgivende samfund, tilbyde dem mulighed for at passe butikken, dyrke fitness, passe fårene, ride på hestene.

 

Tvind er ejer af Bustrup Hovedgård. Da staten omkring 1980 nedlagde opdragelseshjemmet, blev Bustrup købt af Tvind, som sammen med SID opretter ”Den rejsende efterskole”. Lovændringer gjorde det vanskeligt at drive efterskoler. Derfor ændredes brugen til undervisningssted for Tvinds socialpædagogiske opholdssteder på egnen. For tiden er der også godkendt et opholdssted på Bustrup.

 

Slægten Krabbe ejede de fleste store gårde i Salling fx Østergaard og Krabbesholm

Første gang Bustrup nævnes i skrifter er 1403, hvor Ejeren Lyder Kabel dør. Den skulle være sammenlagt af 2 gårde – den ene beliggende i Ramsing og den anden i Lem. Den først kendte ejer er Jens Olufsen, der i 1454 skrives som ejer af Bustrup. Han var gift med Marie Nielsdatter Krabbe fra Østergaard. Næste ejer er landsdommer Morten Krabbe fra 1464 til 1468. Sønnen Mogens Krabbe indtil 1483.  Fra 1511 – 1541 skrives Tyge Krabbe som ejer. 1534 under Grevens Fejde nedbrændte Bustrup under angreb af Skipper Clements bondeoprørere.

 

Tyge Krabbe

Tyge Krabbe er den mest kendte ejer af Bustrup. Han var en meget indflydelsesrig person i første halvdel af 1500-tallet, som var en meget bevæget tid i danmarkshistorien med krigen mod Ditmarsken år 1500, hvor danskerne tabte og skulle ifølge historien have mistet den fane, som dalede ned fra himlen i Estland 1219, Det Stockholmske Blodbad1520, Kristian 2.`s afsættelse i 1523, Grevens Fejde. Reformationen i 1536 og flere eksempler fra danmarkshistorien kunne medtages.

Tyge Krabbe var med i dem alle og spillede ofte en meget fremtrædende rolle, når beslutninger skulle tages.

Som 12-årig blev Tyge i 1486 sendt til Kong Hans`s hof som småsvend. I 15 år tjente han kongen, inden han blev forfremmet. De første år passede han kongens hest Perwinge. I 6 – 7 år herefter passede han kongens hundekobbel, som han måtte ”djævles” med gennem moser, krat og skove. Han trøstede sig med, at den der tog sig af kongens hunde, tog kongen ved hjertet. 1497 blev kancelliet flyttet fra Kalundborg til København. Tyge fulgte med. 1503 blev Tyge 27 år gammel udnævnt til høvedsmand på Københavns Slot. Samme år blev ridder Tyge Krabbe gift med Anna Nielsdatter Rosenkrantz – den mest dominerende adelsfamilie i Danmark.

1505 overtager Tyge Bustrup og bor der i 2 år. 1507 skulle Tyge møde kong Hans. I Helsingborg. Meget tyder på, at han nu er lensmand på Helsingborg Slot, hvorfra han skulle vogte grænsen mod Sverige.

1513 dør kong Hans. Tyge underskriver som nr. 27 af 36 medlemmer i rigsrådet håndfæstningen med Kong Kristian 2.

1521 blev Tyge afsat som lensmand på Helsingborg. Flyttede til Bustrup.

Februar 1523 gør de jyske rigsrødder med flere oprør med Kr.2. 9. feb. sejler kongen 20 gange frem og tilbage over Lillebælt. Opgav og rejste ud af Danmark. Hertug Frederik blev valgt som kongen. Tyge Krabbe blev udnævnt til marsk (forsvarsminister/øverste general) og bliver senere lensmand på Helsingborg igen.

1532 dør Fr.1. Tyge var katolik og ville hellere have Kr.2 tilbage end have den lutherske Kr.3

1535 blev Kr.3. valgt.  17 måneder før havde Tyge givet sit ord til Kr.2.

1536 var Tyge med til at bifalde, at de katolske biskopper skulle pågribes. Tyge bad Kr. 3.om nåde, blev frataget lensmandsjobbet, men beholdt stillingerne rigsmarsktitlen og rigsråd og godset Vegholm i Skåne, hvor boede til sin død i 1541.

Tyge Krabbe levede i en svær tid. Han ragede op som en mand med en ualmindelig handlekraft og en stor pragmatiker. Han vurderede og tog parti, hvor der var chancer for at sejre. Han forblev inderst inde katolik.

 

Andre ejere

Sikkert er det, at Tyge løftede Krabbefamilien til dens største højde.

Bustrup overtages af sønnen Erik Krabbe, som er væbner, rigsrådsmedlem og salmedigter.

Sønnesønnen Tyge genopfører Lem Kirke efter brand forårsaget af skyderi efter duer af karl fra Brogård. Tyge fritages for indbetaling af kirketiende. Altså ikke for egne penge.

 

Oluf Worm von Lassen ejede Bustrup i 50 år i begyndelsen af 1700-tallet.

1715 klager Hjerk-bønderne over dårlig vedligeholdelse af kirken. Blyet er opblæst og det drypper gennem hvælvingerne. Porten er rådden. Grise og kvæg oproder vore døde. Klokken truer med at falde ned. Kun ringet 4 gange i år. Vi kører tiende til Bustrup og får intet tilbage.

Flere gange klager præsterne til biskoppen over von Lassen

1764 overtager Peter Schow, som opfører den nuværende 3-fløjede hovedbygning omkr. 1770 bl.a. med kvadre fra Hellig Kilde i Lem.

1869 Baron J.D. Adeler overtager Bustrup. Adeler er ivrig deltager i arbejdet med at få opført dæmning ved Sønderlem Vig, så de store lavtliggende arealer undgår oversvømmelse ved højvande i Limfjorden. Hver dag vandrer han med sin egeknortekæp til fjorden for at se arbejdet skride frem.

Senere sælges en del jord fra Bustrup til udstykning. Dog bibeholdes store arealer.

 

Optagelsehjemmet Bustrup

1941 opretter staten en arbejdslejr for unge.

1943 opstår den selvejende institution Bustrup Optagelseshjem med plads til 48 unge – ofte kriminelle.

De unge skulle vænnes til at arbejde. Stor kvægbesætning skulle passes. Smedeværksted og tømmerværksted var andre muligheder. Cementstøberi til elever, der kunne og ville bruge trillebør og skovl. Et pænt stort gartneri gav jobs til dem med grønne fingre. Et stort jordareal med landbrugsafgrøder skulle drives. Skovarbejdet var en god vinterbeskæftigelse.

Når de unge var parate til at arbejde uden for Bustrup, blev der taget kontakt til egnens håndværkere og landmænd. Mange af de unge dyrkede idræt i de lokale idrætsforeninger.

Alligevel var forholdet mellem de unge og egnens beboere noget anstrengt, da de unge ofte havde brug for en cykel eller en bil. Når noget forsvandt, var det et fast udtryk, at nu havde bustrupdrengene været på besøg – igen. Inden politiet blev kontaktet, ringede ejerne af den manglende bil til Bustrup. Forstander Westh (havde en søn Bjørn, som senere blev minister) tog venligt mod beskeden og undersøgte sagen. Ofte blev det stjålne bragt tilbage til ejerne.

Alligevel gav tyverierne mange i omegnen et negativt forhold til Bustrup. Mange ældre har bevaret denne holdning til stedet.

 

Kulturcenter Bustrup

Den nuværende ledelse på Bustrup Hovedgård har besluttet at åbne stedet op for egnens beboere og gerne for turister. Flere gange sendes bladet ”Bustrup Nyt” ud til naboer og andre interesserede. Ved fernisering af udstillinger inviteres gæster. Galleriet står åbent alle ugens dage og kan besøges ganske gratis. Kaffe og småkager står parat – uden betaling. Kunstværker kan købes. Butikken er åben.

 

Omegnens fitnessdyrkere kan mod betaling benytte fitnesslokale og baderum 7 dage om ugen fra 09.00 morgen til 21.00 aften – og mange gør det.

Målet for den nuværende ledelse er, at gøre Bustrup Hovedgaard til en del af kultur- og naturtilbuddet i Vestsalling. Rammerne er spændende og arbejdet skrider godt frem.

 

Forfatter: Aage Dahl