De forskellige historiske perioder finder vi repræsenteret i kulturlandskabet omkring Lem.
Hvorfor har byen fået navnet Lem?
Der er flere tolkninger omkring navnet Lem.
Dr. Gudmund Schütte har forklaret oprindelsen til sognets og byens navn med, at havguden Læ (Hle’r) i oldtiden blev dyrket på stedet. Sognet var derfor et Læhjem, og at sognets navn stammer derfra. Stednavnet har så gennem tiderne forandret sig til Læum og til sidst til Lem.
Nordisk Forskningsinstitut om danske stednavne beskriver, at navnet er dannet af Subst. urnord. hlaiwa „Gravhøj“, oldeng. hlāw „Høj“, osax. hlēo „Grav“. Det er muligt, at der i stednavnet foreligger en oprindeligere betydning af dette ord „naturlig Forhøjning“ eller „Skraaning“, men forøvrigt er der i Lem Sogn mange gravhøje, så det er rimeligt at antage, at ordet i dette tilfælde betyder gravhøj.
De første mennesker efter istiden.
Dalstrøget, hvor man finder Sdr. Lem Vig, strækker sig helt ind til Skive. I den sidste istid lå der en isprop i Skive Fjord og vandet, der kom strømmende sydfra i den nuværende Karup Ådal blev presset i vestlig retning og gravede sig igennem ud til Limfjorden syd for Lem. Egnen blev efter istiden dækket af skov. Limfjorden havde i stenalderen, ved den nuværende Sønderlem Vig en lavvandet bugt. Netop de to ting sammen skabte grundlag for føde til flere stenalderbopladser.Der har helt tilbage i stenalderen boet mennesker her i området.
Ovenfor de stejle skrænter vidner de mange gravhøje om bosættelse. Der har med stor sikkerhed været mange bopladsen, fordi fjorden og landskabet gav masser af føde til dyr og mennesker. Da isen var smeltet, en landhævning og den forøgede vandmængde forsvundet dukkede der nyt land op, men Sdr. Lem Vig var stadig en del af Limfjorden. Når det var lavvandet kunne man langt op i 1800-tallet gå næsten tørskoet over ved overgangen fra vig til fjord – der, hvor man i dag finder dæmningen.
Jernalder – vikingetid i Lem
I forbindelse med arbejdet med kloakseparering i Lem i 2016 – 2017 har Skive Museum foretaget en arkæologisk undersøgelse af området, hvor der skal bygges et reservoir til opsamling af vand.
Den foreløbige vurdering går på, at det er en samling af grubehuse fra overgangsperioden fra yngre jernalder til vikingetiden.
Når der er mere præcise oplysninger, vil informationerne her på siden blive justeret i forhold til det!
Perioden vil på den historiske tidslinje ligge mellem 700 e.kr. og 900 e.kr. Den yngre jernalder ældre vikingetid er gennem andre undersøgelser karakteriseret ved, at klimaet var en smule mere fugtigt og køligt, end tidligere. Befolkningen voksede, og folk levede af handel og landbrug. Der blev anlagt permanente og mere intensivt dyrkede marker til forskel fra den tidligere mere ekstensiv drift med lange brakperioder. Mange skove blev fældet, og der opstod for første gang siden istiden større partier med åbent sletteland.
Et grubehus er en mindre bygning, som er delvist nedgravet i jorden.
Udgravede grubehuse (andre steder i landet) viser, at dyr og mennesker boede under samme tag. Dyrene i den ene ende. Menneskene på et forhøjet område med ildsted i den anden ende.
Se eksempler på forskellige grubehuse…………. Klik her
Link til jernalderlandsbyen ved Odense ………. Klik her
Da kirken blev bygget.
Lem Kirke er bygget i romansk stil. Den oprindelige kirke er bygget omkring 11-1200-tallet. En stor del af kirken er opført i vel tilhugne granitkvadre over en dobbeltsokkel, der består af ufuldstændig attisk profil over skråkant.
Vi ved ikke så meget om tilblivelsen af Lem Kirke, men generelle beskrivelser fra opførelse af granitkirker i Danmark i 11-1200-tallet giver mulige billeder.
I Gyldendals Store Danske Encyklopædi kan man under Kirkebyggeri bl.a. læse:
“…….hundredvis af landsbykirker, der skød op i landskabet.
Læs hele artiklen >>>>>> Klik her
Byens historie har de sidste 200 år været præget af, at de to store historiske herregårde Bustrup og Hostrup har sat sit præg på den landsbrugs relaterede del af byen. Mange gårde og husmandssteder har gennem tiden haft brug for håndværkere og forretninger, som har udviklet sig omkring krydset.
For 50 år siden ernærede de fleste mennesker i byen sig som selvstændige indenfor håndværk og handel.
De små skoler i de omkringliggende bebyggelser blev omkring 1950 samlet i en centralskole med en realafdeling.
Da byen kun var et vejkryds, et Jordemoderhus og en kirke.
Byen fandtes ikke i 1880. Der var et vejkryds med en jordemorbolig.
Fra begyndelsen af 1900-tallet begynder en bosættelse, fordi flere mennesker kommer til og servicerer landbruget gennem forskellige typer af håndværk. Man kan kalde det en form for centralisering. Det giver øget baggrund for etablering af forretninger.
Hvis man kom fra Skive og kørte mod vest, var det dette syn, der mødte en i begyndelsen af 1900-tallet
Hvis man drog mod Skive, var det dette, man så på vej ud af byen.
Disse ældste billeder er med stor sandsynlighed taget af den legendariske Niels Sørensen, som boede i Østerbrogade.
Man kan læse om ham i Rud Kjems’s bog NIELS SØRENSEN. Træhandleren der tolkede skåltegnene. Udgivet 2009.
Der var forbindelse til Skive med dagvognen.
Her fotograferet i Østerbrogade. Formodentlig uden for Niels Sørensens hus med Lem Mølle i baggrunden.
Brodal maskinsnedkeri fra omkr. 1910
Fra De gamle nyheder i Skive Folkeblad
v/ Byarkivar Niels Mortensen. Bragt 21. januar 2015.
21. januar 1915
I Lem Samlingshus holdtes i aftes et møde om bilruten Lihme-Skive. Meningerne om rutens etablering var stærkt delte, men der blev dog tegnet nogle aktier, og tegningen vil blive fortsat.
Lem fra 1916
Der bliver bygget i Lem. På dette billede er huset på højre hånd kommet til. Med stor sandsynlighed nuværende Østerbrogade 13.
Stærdal Mølle var ruin omkring 1915.
Møllen lå på Vester Lem matrikel nr. 1 d.
Møllehuset på Mellemtoften 8 beboes stadig.
Byen har nu udviklet sig fra krydset, men primært langs den gennemgående vej mellem Lihme og Skive.
Bortset fra, at Vestsallingbanen har sneget sig tæt på byen, har der ikke med hensyn til bebyggelse jvf. kortet været nogen synlig ændring, men banen har været en stor gevinst for Lem-området.
De flere daglige forbindelser til Skive og de øvrige byer langs med jernbanen betød, at man nu hurtigere kunne få flyttet større mængder og tungere gods mellem byerne og ud i en større verden.
Link til Vestsallingbanen >>>>>> Klik her
Frem mod og ind i 50’erne
Nu er det primært på Vejbyvej, der er sket ændringer. Birkevej og sportspladsen er kommet på kortet. Ca. 10 år senere står den nye centralskole klar til indvielse.
I sidste halvdel af 1950’erne var et fly flere gange på vingerne for at tage billeder fra Lem og omegn. Her kan du se en række af dem.
Se omgivelserne. Link til Google Streetview. Klik her.
Du kan dreje rundt ved at holde venstre museknap nede og at dreje musen.
Se, hvordan her så ud i sommeren 2009!
Link til Google Street View >>>>>> Klik her.
Du kan dreje rundt ved at holde venstre museknap nede og dreje musen.
Se, hvordan her så ud i sommeren 2009!
Link til Google Street View >>>>>>>> Klik her
Du kan dreje rundt ved at holde venstre museknap nede og at dreje musen.
SIDEN ER UNDER UDVIKLING!