Sort rute – 10,5 km
Ruten starter ved byens vartegn, Hejren, og fører dig forbi byens Skole og Kulturhus. I udkanten af byen bliver du ledt ind på den nedlagte jernbanelinje, Vestsallingstien. Efter en kort strækning her, fører ruten dig til Slugten, som er et område med et helt specielt landskab og smuk natur – lokalt kaldet ”Lille Norge”.
Ruten fortsætter i dalstrøget forbi den gamle herregård Bustrup, som med Tyge Krabbe i 1511-1541 markerede sig kraftigt i historien. I dag er det et socialpædagogisk opholdssted med dagskole og kulturcenter.
Fra Bustrup fortsættes ad Planetstien mod Sønder Lem Vig, som er et spændende naturområde med et rigt dyre-, plante- og fugleliv.
I den vestlige ende af vigen ligger endnu en af egnens smukke herregårde, Hostrup Hovedgård.
På vejen tilbage til byen passeres Opperby gamle skole fra 1818 og Lem gamle Præstegård fra 1864.
Lem kirke, en smuk middelalderkirke, som er kendt for sin store rigdom af romanske granitrelieffer.
Klik på en infotavle for at få oplysninger om stedet.
Klik på Endomondo-billedet og se, hvad du kan hente af specifikke oplysninger på Endomondo’s side.