Vestsallingsbanens historie.
Jernbaneloven af 1908 indeholdt ikke mindre end 9 elektriske jernbaner – hvoraf en var “en elektrisk jernbane fra Skive gennem Vestsalling” uden statstilskud. Da det af flere årsager kneb med at få gennemført dette projekt, fremsattes der i 1914 andragende om “en almindelig jernbane”.
Skive-Vestsalling Jernbane (SVJ) har lovhjemmel i lov af 20. marts 1918 og eneretsbevillingen blev udstedt den 30. oktober 1918.
SVJ havde remiser og værksteder i Spøttrup (stationen i byen Rødding!) og oprindelig også hovedkontor her. Efter åbningen af Mariager-Fårup-Viborg Jernbane fik SVJ fælles direktør og hovedkontor med denne bane i Viborg. Stationer: Skive H, Skive N, Tolstrup, Hem, Grove, Brøndum, Balling, Ramsing, Vejbyvad, Brodal, Nørhede, Borgen, Spøttrup. (Danske Jernbaner 1847-1972).
Vestsallingbanen ved Lem
Spøttrup Lokalhistorisk Arkiv har mange billeder, som viser Vestsallingbanen gennem historien.
Vestsallingbanens historie i tekst og billeder
Omfattende beskrivelse på Erik V. Pedersens hjemmeside.
>>>>>> Klik her
SVJ gennem 40 år af A. Gregersen, Jernbanehistorisk Selskab
Læs artiklen >>>>>> Klik her
Et liv i stilhed – om Skive-Vestsalling Jernbane
Artikel af Ole L. Nielsen
(Artiklen har været bragt i Togfløjten no. 1, 2010)
Læs artiklen >>>>>> Klik her
SydVestJens
Skive-Vestsalling Jernbane – fortalt af Jens Chr. Jacobsen
Det folkelige udtryk for forkortelsen SVJ, som stod for Skive-Vestsalling Jernbane. Banen blev taget i brug 1924. Sidste tur blev kørt 31. marts 1966. Jens Christian Jacobsen, Lem – billettør på turen – fortæller herunder om dagligdag på SydVestJens i banens sidste leveår Jens Christian blev ansat i 1961 med jobbeskrivelsen: Billettør og afløser for stationsforstandere og postmestre på banen. Svend Ehlertsen stationsforstander og postmester på stationen i Brodal henvendte sig til Jens Chr. og meddelte, at der blev en afløserstilling ledig. Kunne du ikke tænke dig den stilling. Jens Chr. søgte og fik stillingen. Begyndte 1. jan 1961. Jens Chr. Fik udleveret 2 tykke bøger med sikkerhedsregler, som skulle læres, inden prøven skulle aflægges. Dumpede. Jens Chr. fik en uge fri til at få stoffet lært. Så var sikkerhedsreglerne på plads.
Faste opgaver. Den første faste opgave var at være billettør hver anden søndag. Første afgang var kl 06.30. På alle hverdage var der 8 – 9 afgange. Søndage kl 08.00. De rejsende skulle vise billet. Da mange var daglige pendlere og havde længere varende rejsekort, nøjedes billettører ofte med at hilse på pågældende. Nye billettører fik sure bemærkninger, når de fase rejsende skulle vise billet. Jens Chr. forlangte – trods sure bemærkninger – altid at se billet. En af de faste opgaver var lave rapport for hver station. En rejsende blev så vred herover, at han udbrød: ”Du skal fand`me ikke skrive noget om mig!”
En dyrskuelørdag . Det var sort af mennesker ved station Skive Nord. Alle skulle med til Vestsalling. De blev stuvet sammen i toget 2 vogne. Trækvognen var Cigarkassen, som var hadet af alle og en bivogn. Jens Chr. startede med at billettere i Cigarkassen. Ved næste station skulle han ud på perronen og ind i bivognen. Der ikke var gennemgang hertil.
Ko-ordination. Sene søndagsafgange havde mange rejsende med begge veje – mellem 80 og 100. Sent en søndag aften på vej mod Spøttrup Station kom en løsgående ko på tværs af skinnerne. Med at brag stoppede toget. Koen blev på skinnerne. Det gjorde toget ikke. Jens Chr. vandre til Brodal Station (før mobiltlf). Her ventede rutebilen Lem-Lihme med nye rejsende. Passagererne blev puttet i rutebilen, som fortsatte til Vejby og Ramsing og Skive. Der blev telefoneret til Balling Station, for at få Balling-Krejbjerg bussen til at fortsætte til Skive via Hem. De rejsende kom frem. Koen blev fjernet, og et hjælpetog fik SydVestJens på rette spor – igen.
Godstransport. Hver dag omkring middagstid kørte en godsvogn tur retur. De to største godsstationer var Rødding og Balling. De øvrige stationer havde ikke store mængder gods. Som regel anvendtes SVJs godsvogne. Balling fik hver torsdag et læs kreaturer fra Falster og Lolland til kreaturhandler Peter Høegh. Derfor var Jens Chr. ofte afløser i Balling torsdage. En grisehandler var dårlig betaler. Når der kom grise til ham, skulle pengene falde, inden nøglerne til godsvognen blev udleveret. Det gav en del ballade, når han skulle ud for at finde pengene, inden nøglerne blev udleveret.
Vinterproblemer. I vinteren 1965 – vist nok – var banen lukke 2 – 3 dage på grund af store mængder sne. Rydning var ikke muligt, da man allerede var begyndt at sælge ud af materiellet før lukning. Sneploven var solgt. DSB blev hyret til at fjerne snemængderne
Service – nødtvungen udvidelse. SVJ. For at være mere kundevenlig blev der lavet en del trinbrætter, som blev betjent af passagererne. En dag kørte motorfører Trudsø forbi et trinbræt, da signalskiltet ikke stod på tværs af sporene. Ud af læskuret sprang to passagerer, som havde søgt ly for regnen, og de vinkede ivrigt. Trudsø standsede og bakkede til trinbrættet og fik dem med. Årsag var, at den første havde stillet signalskiltet på tværs. Den næste havde også stillet på skiltet, så det viste det forkerte signal.
God service juleaften. En juleaften afgang Skive kl. 15.30. Jens Chr. billetterede de mange rejsende. Kom til et ældre ægtepar. Så billetten. Der stod Nykøbing Mors. De to blev ulykkelige. Vi skal fejre julen på Nordmors. Jens Chr. gik hurtigt til motorføreren og fik ham til at standse hurtigst muligt. Der var en mulighed for at redde situationen. Jens Chr. tog en lommelygten og gik op på parallelsporet, som førte til Glyngøre. Svingede med lommelygten og fik standset toget. Parret kom ud – og med et godt skub bagi kom de op af den stejle skråning og ind i toget til Glyngøre. Julen blev reddet – på Mors.
Stationsforstander og postmester. Ferieafløser 14 dage på hver station og posthus. Det gav mange overarbejdstimer. En regning på 2000 kr. herfor voldte besvær. Sagen blev behandlet på hovedkontoret i Viborg, hvor SVJ havde fælles administration sammen Mariager-Fårup-Viborgbanen. SVJ førte eget regnskab. Kommunerne skulle indbetale deres andel, inden statstilskuddet kom fra staten. Alle årene fra 1924 til 1966 undtaget 2 gav underskud. En glemsom kunde Lidegaard fra Brøndum kom på stationen for at indlevere noget på posthuset. Jens Chr. havde travlt på banen og havde – legalt – lukket posthuset ½ time, så kunden måtte vente. Da postkontoret igen lukkede op, begyndte kunden at slå sig på alle lommer og udbrød: Så for Søren. ”Jeg har glemt brevet hjemme”.
Den sidste afgang 31. marts 1966. Martin Christensen førte toget fra Skive. En passager fulgte med på hele turen, da han havde det mål at få den sidste udstedte billet. Det lykkedes for ham. Syd Vest Jens blev lukket.
Jens Christian fortsatte som postmester på Balling Posthus.
Forfatter: Aage Dahl
Fra De gamle Nyheder i Skive Folkeblad
v/ Byarkivar Niels Mortensen. Bragt 21. januar 2015 Fra 21. januar 1965 Det er et overmåde bittert budskab, der i dag bringes ud til alle de mennesker i Skive og Vestsalling, som har været indstillet på at gøre en indsats for at bevare Vestsallingbanen. Ministeriet for offentlige arbejders tilskudsudvalg har tilkendegivet, at staten efter udløbet af den nuværende garantiperiode i 1966 ikke vil give løfte om en fast tilskudsprocent til banedriften. Hermed vil banen blive kvalt. Statstilskuddet har i adskillige andraget 65 procent af underskuddet, men det er seneste blevet sat ned til 60 procent.
SVJ genåbnet.
Banen blev genåbnet i årene op mod 2010, fordi den lokale turistforening bragte emnet til debat. Nu kan banen igen benyttes som en dejlig cykelsti – uden store bakker.
Se beskrivelsen. Klik på folderen >>>>>>