Kære alle, Til jer, der undrer jer over, hvorfor det ikke længere er muligt at booke delecyklen: Det skyldes, at landsbyen nu selv har overtaget driften, og derfor skal vi også selv stå for bookingsystemet. Jeg arbejder sammen med borgerforeningen på at finde en løsning for både driften og den fremtidige placering af cyklen. Vi regner med, at der vil blive afsat en plads til den på Bagerigrunden i forbindelse med byfornyelsen. Lige nu står cyklen i vores garage, da overdragelsen har betydet, at den ikke længere er dækket af forsikring, og trackeren ikke længere er aktiv. Derfor vil vi ikke risikere, at den bliver stjålet. Hvis man har brug for at låne cyklen i mellemtiden, kan man kontakte mig direkte.
Kontaktperson: Henrik Jensen
OM DELE CYKLEN
Kære medborgere i Lem By,
Vi kan med glæde meddele, at vi er i den lykkelige situation, at vi har opfyldt kravene for at beholde vores dele-el-ladcykel. Det betyder, at cyklen nu officielt overgår fra at være ejet af Region Midtjylland til at være en fælles ressource for Lem By.
Jeg arbejder i øjeblikket på at finde en løsning, så vi kan dække udgifterne til service, reparation, forsikring og et evt. bookingsystem, nu hvor den regionale støtte ophører. Skulle det ikke lykkes at finde en løsning inden d. 1. september, kan det desværre betyde, at cyklen midlertidigt må tages ud af drift.
Er du en del af en virksomhed eller forening, der kunne tænke sig at støtte projektet, så kontakt mig gerne. De årlige driftsomkostninger er estimeret til mellem 5.000 og 8.000 DKK.
Da jeg selv bor uden for byen, kunne det også være dejligt, hvis en beboer eller to kunne hjælpe mig med at holde øje med cyklen samt hjælpe til med service og små reparationer.
Vi håber naturligvis på at kunne fortsætte ordningen – og jeg skal nok holde jer orienteret, så snart der er nyt.
Med venlig hilsen, Henrik
Kære beboere i Lem by, Vi har nu modtaget vores dele-el-ladcykel, som er placeret i cykelskuret ved Lem skole. Cyklen kan reserveres via dette link: www.delecyklen.rm.dk. Jeg har vedhæftet en vejledning til, hvordan man booker cyklen i dette opslag.
Jeg vil gerne opfordre jer alle til at passe godt på cyklen. Hvis vi behandler den ordentligt og bruger den flittigt, har vi mulighed for at få den gratis, når testperioden er slut.
En lamineret brugervejledning vil blive placeret under sædet i ladet hvis man skulle være i tvivl om hvordan man benytter en el-cykel.
Hvis der skulle opstå problemer med cyklen, kan jeg kontaktes på 20287195, så vil jeg sørge for at formidle eventuelle skader, reparationer eller tyveri videre til regionen.
Jeg vil gerne rette en stor tak til:
Brian Høegh for at have trukket strøm og lavet den flotte kasse til opladeren.
Lem Skole for at lade os benytte deres cykelskur og strøm.
Vejby El og VVS for at donere materialer til installationen af den nye stikkontakt.