Sønder Lem Vig — Hostrup Hovedgård

Landskabet omkring Sønder Lem Vig blev dannet i slutningen af sidste istid for 12 – 14.000 år siden. I afsmeltningstiden gjorde den et længere stop. Isen dækkede Salling, Skive, Viborg og Silkeborg.

Smeltevandet fra Karup Å og Gudenå strømmede gennem smeltevandsdalen fra Skive til Sønder Lem Vig og ud i Limfjorden, som var isfri. De store sandområder / heder mod sydvest (Hjerl–, Hjelm– og Klosterhede) blev dannet af smeltevandet. Det isdækkede område (Salling) blev ikke udvasket. Derfor har Salling sin gode Lerjord.
Bunden af Vigen og Venø Bugt er pga. smeltevandet et sandet og gruset område. Vanddybden i Vigen er på de dybeste steder ca. 160 cm.

I Videnskabernes Selskabs kort trykt 1795 ses, at Sønder Lem Vig på daværende tidspunkt stadig var en del af Limfjorden. Kortet viser også, at oddedannelser – især fra nord – er ved at lukke Vigen af.

Ved stormvejr med vandopstuvning i Venø Bugt blev store arealer helt ind til Kjærgårdsholm oversvømmet.

For at modvirke det gik man i 1878 i gang med at bygge en dæmning ude ved fjorden. En digebørste kunne tjene 67 øre om dagen.

Afløbet fra Vigen sker gennem en højvandssluse. I 1960 blev en højvandpumpe installeret i et pumpehus.

Vigen betegnes som en ferskvandssø med svagt saltpåvirkning og moderat næringsrig – altså en af de få rene søer. Vigen har haft en god fiskebestand. En undersøgelse fra 1993 viste 11 arter, men ikke så talrigt som tidligere.

Området har et rigt plante- og dyreliv. I området kan findes sjældne planter som blå slangehoved, vibefedt, kragefod, maj-gøgeurt, plettet gøgeurt, stargræsser, trævlekrone, smalbladet kæruld, kær-snerre, vinget perikon, alm. hjortetrøst, katteskæg og ikke mindst klokkeensian mm. Flere steder ved foden af bakkene vælder vandet op af jorden. I sådanne områder findes sjældne planter.

Odderen har gennem årene levet i området og er med til at klassificere det som et Natura 2000.

Skive Kommune arbejder med store planer om at gøre det store naturområde fra Flyndersø til Sønder Lem Vig til et lokalparkområder, hvor offentligheden får adgang til at færdes til fods, på cykel eller hest i det store flotte naturområde.

Fugletårnet på nordsiden

Her kan du i fred og ro skue ud over vigen med de mange andefugle, der gæster området. Om foråret kan du ofte høre rørdrummens karakteristiske pauken på flere kilometers afstand. Rørdrummen er en meget sky fugl og sammenholdt med en godt camoufleret fjerdragt, er den svær at få øje på i sivene.

Det kan ikke anbefales at køre ud til fugletårnet, da vejen er meget dårlig. Parker bilen i vejsiden ved Bustrup Plantage og følg vejen til fods ca. 1000 m – gerne iført gummistøvler. Inden du når helt ud til fugletårnet, kan du læse om området og fuglelivet på informationstavlen ved pumpehuset. Fugletårnet er placeret på en gammel møllestub for enden af vejen.

Fugletårnet på sydsiden
Fra tårnet har du en flot udsigt over hele vigen, der i forår- og efterårsmånederne er hjemsted for mange ande- og vadefugle som taffelænder, svaner og gæs.

Det kan ikke anbefales at køre ud til fugletårnet, da vejen er meget dårlig. Parker i stedet bilen i vejsiden ved gården og følg markvejen til fods ca. 1100 m – gerne iført gummistøvler. Fugletårnet står gemt helt ude i rørskoven.

Længst mod vest ligger Hostrup Hovedgård.

 

Læs om Hostrup Hovegård >>>>>>> KLIK HER