![\"Bustrup---BO\"](\"https:\/\/lemby.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/12\/Bustrup-BO.jpg\")
<\/p>\n
Dansk Center for Herreg\u00e5rdsforskning<\/span><\/strong><\/p>\n Bustrup bestod oprindeligt af to g\u00e5rde – en i Ramsing og en i Lom sogn – som tilh\u00f8rte familien Krabbe. Den f\u00f8rste ejer, Jens Olufsen, der skrev sig til g\u00e5rden i 1454 og 1457, var ganske vist ikke f\u00f8dt Krabbe, men derimod gift med Marine Nielsdatter Krabbe. Hendes bror, Morten Krabbe, ejede formodentlig en andel i g\u00e5rden – han skrev sig i hvert fald dertil mellem 1463 og 1468, mens Marine Krabbe selv ejede i det mindste en del af g\u00e5rden i 1471.<\/span><\/p>\n Morten Krabbes s\u00f8n, Mogens Krabbe, skrev sig til Bustrup i 1472, og efter hans d\u00f8d omkring 1484 overtog enken, Elsebe Thygesdatter Lunge, g\u00e5rden. I 1511 var g\u00e5rden ejet af Tyge Krabbe<\/a>, der som barn kom i kong Hans’ (1455-1513) tjeneste, hvor han blandt andet passede kongens hunde, blev uddannet i krig og senere valgt som lensmand for f\u00f8rst K\u00f8benhavns Slot og derefter Helsingborg. Krabbes godsbeg\u00e6rlighed tog dog overh\u00e5nd. Gennem list fik han Christian II (1481-1559) til at overdrag ham godset Fiskb\u00e6k, som han uretm\u00e6ssigt p\u00e5stod havde tilh\u00f8rt sl\u00e6gten. Da sandheden kom frem mistede han Helsingborg len og m\u00e5tte tr\u00e6kke sig tilbage til Bustrup.<\/span><\/p>\n Tyges indflydelse var dog ikke slut. Han bidrog til at organisere den voksende modstand mod Christian II, og i 1523 var han blandt de m\u00e6nd, der jog kongen ud af landet. Frederik I (1471-1533) tildelte ham som tak Fiskb\u00e6k, Helsingborg len samt embedet som rigsmarsk fra 1523. Efterf\u00f8lgende blev flere blodsudgydelser tilskrevet Tyge Krabbe: Han skulle efter sigende have knust et sk\u00e5nsk bondeopr\u00f8r s\u00e6rdeles brutalt, ligesom han blev anklaget for at have pint adelsmanden Niels Brahe, der havde deltaget i opr\u00f8ret og bakkede op om Christian II.<\/span><\/p>\n Under Grevens Fejde (1534-36) st\u00f8ttede han indledningsvis de holstenske grever og Christian II. P\u00e5 trods heraf satte vrede b\u00f8nder Bustrup i brand i 1534, og Krabbe selv skiftede – trods en st\u00e6rk katolsk tro – parti og bakkede op om Christian III (1503-559). Trods st\u00f8tten til Christian III mistede Krabbe efter dennes tronbestigelse indflydelse og trak sig i sine sidste \u00e5r tilbage til Vegholm, der tidligere havde tilh\u00f8rt Niels Brahe.\u00a0<\/span><\/p>\n S\u00f8nnen Erik Krabbe overtog Bustrup i 1541. Han havde v\u00e6ret domprovst i Roskilde indtil Reformationen i 1536. Derefter p\u00e5begyndte han i stedet en verdslig karriere, hvor han blev rigsr\u00e5d, lensmand og anvendt i diplomatiske sager. Krabbe blev is\u00e6r kendt for sit lovarbejde, hvor han bl.a. oversatte Jyske Lov til tysk, og han fors\u00f8gte af forny de danske lovb\u00f8ger – et fors\u00f8g der dog mislykkede.<\/span><\/p>\n S\u00f8nnen Tyge Krabbe, der arvede Bustrup ved farens d\u00f8d, overdrog den kort tid efter til sin bror, Christian Krabbe, og svogeren, Mogens Juel. Flere perioder med delt ejerskab eller hyppige salg fulgte i resten af 1600-tallet.<\/span><\/p>\n I denne periode kom g\u00e5rden en overgang til de to tyskf\u00f8dte svogre, Leonhard Marselis og Albert Baltser Bern, der var blandt Kronens st\u00f8rste kreditorer. Berns’ svigers\u00f8n, Poul Klingenberg, overtog senere Bustrup. Klingenberg markerede sig f\u00f8rst og fremmest som embedsmand. Han reorganiserede blandt andet det danske postv\u00e6sen, men trods sine bedrifter d\u00f8de han som en fattig mand.<\/span><\/p>\n I 1764 kom Bustrup til Peter Skow, hvis efterkommere ejede g\u00e5rden i mere end 130 \u00e5r. I 1869 solgte Peter Skows barnebarn Bustrup til Joseph Emil Adeler. Efterf\u00f8lgende kom Bustrup til den aarhusianske stork\u00f8bmand, Hans Broge, som interesserede sig for landbrug. Bustrup blev som flere af hans \u00f8vrige g\u00e5rde drevet af en bestyrer.<\/span><\/p>\n Broges svigers\u00f8n, Christian R\u00f8mer, solgte i 1910 Bustrup til Udstykningsforeningen for Skive og Omegn, og dermed oph\u00f8rte Bustrups historie som et samlet landbrug. De 30 \u00e5r herefter var pr\u00e6get af hurtige salg, der p\u00e5begyndtes af et konsortium. Ved en udstykning i 1929 blev Bustrups 728 tdr. land reduceret til blot 245 tdr. land.\u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" P\u00e5 denne side vil du kunne l\u00e6se mere specifikt om Bustrups historie og om, hvordan ejerne p\u00e5 herreg\u00e5rden blander sig\u00a0b\u00e5de n\u00e6romr\u00e5dets -, regionens- og landets historie. Fra dansk Herreg\u00e5rdsforskning Ejerhistorie Bustrup Dansk Center for Herreg\u00e5rdsforskning Bustrup bestod oprindeligt af to g\u00e5rde – en i Ramsing og en i Lom sogn – som tilh\u00f8rte … L\u00e6s videre Bustrups historie<\/span> ![\"Tilbagepil](\"https:\/\/lemby.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/12\/Tilbagepil-lang.jpg\")
<\/a>