{"id":809,"date":"2014-12-01T14:56:41","date_gmt":"2014-12-01T14:56:41","guid":{"rendered":"http:\/\/d30020389.u65.surf-town.net\/?page_id=809"},"modified":"2015-01-27T09:20:23","modified_gmt":"2015-01-27T09:20:23","slug":"bustrup","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lemby.dk\/?page_id=809","title":{"rendered":"Bustrup"},"content":{"rendered":"

Bustrup har gennem tiden v\u00e6ret et vigtigt element i Lem’s historie.
\nDet f\u00e5r du beskrevet i denne historie.<\/p>\n

\"Maps<\/a>
Klik p\u00e5 billedet og bes\u00f8g Bustrup<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

Beliggenhed
\n<\/strong>P\u00e5 vejen fra Lem mod Skive- 2 km fra Lem –\u00a0ses pludselig en flot 4-l\u00e6nget herreg\u00e5rd op nede i bunden af dalen – Bustrup Hovedgaard – med en p\u00e6n lav hvidkalket 3-fl\u00f8jet hovedbygning.<\/p>\n

Hovedbygningen er anlagt p\u00e5 det h\u00f8jeste punkt i det sumpede omr\u00e5de med vandl\u00f8b p\u00e5 begge sider af bygningerne. Herreg\u00e5rden var let at forsvare. Afstanden til S\u00f8nderlem Vig kort, hvilket gav en god flugtvej i tilf\u00e6lde af truende fjende; men ogs\u00e5 gode transportmuligheder, n\u00e5r byggematerialer skulle bruges eller varer skulle afh\u00e6ndes.<\/p>\n

 <\/p>\n

Bustrup i Dag
\n<\/strong>Ved vejen st\u00e5r der skilte, som fort\u00e6ller, at det ikke er et landbrug i dag. Bes\u00f8g Galleri Bustrup og Fitnesscentret. Desuden er der et budskab om at se butikken, hvor der k\u00f8bes m\u00f8bler, porcel\u00e6n, gaveartikler. Hvis man lader sig lokke ind p\u00e5 den store g\u00e5rdsplads, kan man se de mange flotte afrikanske stenfigurer. Galleriskilte viser vej til udstillingslokaler, hvor der er udstilling af skiftende kunstnere. I den store port ud mod syd h\u00e6nger en stor sol lavet af skivekunstneren Jonna Jeppesen. Forts\u00e6tter man ad vejen mod syd ses planeterne p\u00e5 planetstien \u2013 afstande og st\u00f8rrelser er afpasset virkeligheden.<\/p>\n

Langs planetstien er indrettet en naturskole, hvor egnens og andre skoler tilbydes naturundervisning om planter og dyr, lave b\u00e5l og tilberede selvfangede fisk. Tarzanbane udfordret deltagerne, som kan pr\u00f8ve tovbane, balance, armgang m.m. Der planl\u00e6gges bane til mountainbikes. En herlig naturdag for folkeskoleelever i omegnen \u2013 her var over 100 b\u00f8rn – havde forn\u00f8jelse af aktiviteterne en god formiddag i oktober.<\/p>\n

Helt ude ved S\u00f8nderlem Vig st\u00e5r resterne af en vindm\u00f8lle. Herfra kan man se ud over vigen og med kikkert kan iagttages mange fuglearter. Dansk ornitologisk forening har registreret over 200 fuglearter i omr\u00e5det.<\/p>\n

Laden er ombygget til fitness, udstillingslokaler og kontorer. \u00d8stfl\u00f8jen er omdannet til undervisningslokaler. Arkitekten er Jan Utzon, J\u00f8rn Utzons s\u00f8n. Resultatet er nogle meget sp\u00e6ndende og flotte lokaler. P\u00e5 de to fl\u00f8jes lofter er indrettet v\u00e6relser, k\u00f8kken og opholdslokale til de d\u00f8gnanbragte unge.<\/p>\n

 <\/p>\n

Undervisningslokalerne anvendes af de boende unge og unge fra flere andre opholdssteder. Mange af de unge har haft vanskelige opv\u00e6kstvilk\u00e5r. Et stort og sv\u00e6rt arbejde skal sikre dem en ungdomsuddannelse og g\u00f8re dem klar til et godt voksenliv.<\/p>\n

 <\/p>\n

M\u00e5let med kombinationen er – ud over undervisningen – at give de unge kontakt til det omgivende samfund, tilbyde dem mulighed for at passe butikken, dyrke fitness, passe f\u00e5rene, ride p\u00e5 hestene.<\/p>\n

 <\/p>\n

Tvind er ejer af Bustrup Hovedg\u00e5rd. Da staten omkring 1980 nedlagde opdragelseshjemmet, blev Bustrup k\u00f8bt af Tvind, som sammen med SID opretter \u201dDen rejsende efterskole\u201d. Lov\u00e6ndringer gjorde det vanskeligt at drive efterskoler. Derfor \u00e6ndredes brugen til undervisningssted for Tvinds socialp\u00e6dagogiske opholdssteder p\u00e5 egnen. For tiden er der ogs\u00e5 godkendt et opholdssted p\u00e5 Bustrup.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sl\u00e6gten Krabbe ejede de fleste store g\u00e5rde i Salling fx \u00d8stergaard og Krabbesholm<\/strong><\/p>\n

F\u00f8rste gang Bustrup n\u00e6vnes i skrifter er 1403, hvor Ejeren Lyder Kabel d\u00f8r. Den skulle v\u00e6re sammenlagt af 2 g\u00e5rde \u2013 den ene beliggende i Ramsing og den anden i Lem. Den f\u00f8rst kendte ejer er Jens Olufsen, der i 1454 skrives som ejer af Bustrup. Han var gift med Marie Nielsdatter Krabbe fra \u00d8stergaard. N\u00e6ste ejer er landsdommer Morten Krabbe fra 1464 til 1468. S\u00f8nnen Mogens Krabbe indtil 1483.\u00a0 Fra 1511 – 1541 skrives Tyge Krabbe som ejer. 1534 under Grevens Fejde nedbr\u00e6ndte Bustrup under angreb af Skipper Clements bondeopr\u00f8rere.<\/p>\n

 <\/p>\n

Tyge Krabbe<\/strong><\/p>\n

Tyge Krabbe er den mest kendte ejer af Bustrup. Han var en meget indflydelsesrig person i f\u00f8rste halvdel af 1500-tallet, som var en meget bev\u00e6get tid i danmarkshistorien med krigen mod Ditmarsken \u00e5r 1500, hvor danskerne tabte og skulle if\u00f8lge historien have mistet den fane, som dalede ned fra himlen i Estland 1219, Det Stockholmske Blodbad1520, Kristian 2.`s afs\u00e6ttelse i 1523, Grevens Fejde. Reformationen i 1536 og flere eksempler fra danmarkshistorien kunne medtages.<\/p>\n

Tyge Krabbe var med i dem alle og spillede ofte en meget fremtr\u00e6dende rolle, n\u00e5r beslutninger skulle tages.<\/p>\n

Som 12-\u00e5rig blev Tyge i 1486 sendt til Kong Hans`s hof som sm\u00e5svend. I 15 \u00e5r tjente han kongen, inden han blev forfremmet. De f\u00f8rste \u00e5r passede han kongens hest Perwinge. I 6 \u2013 7 \u00e5r herefter passede han kongens hundekobbel, som han m\u00e5tte \u201ddj\u00e6vles\u201d med gennem moser, krat og skove. Han tr\u00f8stede sig med, at den der tog sig af kongens hunde, tog kongen ved hjertet. 1497 blev kancelliet flyttet fra Kalundborg til K\u00f8benhavn. Tyge fulgte med. 1503 blev Tyge 27 \u00e5r gammel udn\u00e6vnt til h\u00f8vedsmand p\u00e5 K\u00f8benhavns Slot. Samme \u00e5r blev ridder Tyge Krabbe gift med Anna Nielsdatter Rosenkrantz \u2013 den mest dominerende adelsfamilie i Danmark.<\/p>\n

1505 overtager Tyge Bustrup og bor der i 2 \u00e5r. 1507 skulle Tyge m\u00f8de kong Hans. I Helsingborg. Meget tyder p\u00e5, at han nu er lensmand p\u00e5 Helsingborg Slot, hvorfra han skulle vogte gr\u00e6nsen mod Sverige.<\/p>\n

1513 d\u00f8r kong Hans. Tyge underskriver som nr. 27 af 36 medlemmer i rigsr\u00e5det h\u00e5ndf\u00e6stningen med Kong Kristian 2.<\/p>\n

1521 blev Tyge afsat som lensmand p\u00e5 Helsingborg. Flyttede til Bustrup.<\/p>\n

Februar 1523 g\u00f8r de jyske rigsr\u00f8dder med flere opr\u00f8r med Kr.2. 9. feb. sejler kongen 20 gange frem og tilbage over Lilleb\u00e6lt. Opgav og rejste ud af Danmark. Hertug Frederik blev valgt som kongen. Tyge Krabbe blev udn\u00e6vnt til marsk (forsvarsminister\/\u00f8verste general) og bliver senere lensmand p\u00e5 Helsingborg igen.<\/p>\n

1532 d\u00f8r Fr.1. Tyge var katolik og ville hellere have Kr.2 tilbage end have den lutherske Kr.3<\/p>\n

1535 blev Kr.3. valgt.\u00a0 17 m\u00e5neder f\u00f8r havde Tyge givet sit ord til Kr.2.<\/p>\n

1536 var Tyge med til at bifalde, at de katolske biskopper skulle p\u00e5gribes. Tyge bad Kr. 3.om n\u00e5de, blev frataget lensmandsjobbet, men beholdt stillingerne rigsmarsktitlen og rigsr\u00e5d og godset Vegholm i Sk\u00e5ne, hvor boede til sin d\u00f8d i 1541.<\/p>\n

Tyge Krabbe levede i en sv\u00e6r tid. Han ragede op som en mand med en ualmindelig handlekraft og en stor pragmatiker. Han vurderede og tog parti, hvor der var chancer for at sejre. Han forblev inderst inde katolik.<\/p>\n

 <\/p>\n

Andre ejere<\/strong><\/p>\n

Sikkert er det, at Tyge l\u00f8ftede Krabbefamilien til dens st\u00f8rste h\u00f8jde.<\/p>\n

Bustrup overtages af s\u00f8nnen Erik Krabbe, som er v\u00e6bner, rigsr\u00e5dsmedlem og salmedigter.<\/p>\n

S\u00f8nnes\u00f8nnen Tyge genopf\u00f8rer Lem Kirke efter brand for\u00e5rsaget af skyderi efter duer af karl fra Brog\u00e5rd. Tyge fritages for indbetaling af kirketiende. Alts\u00e5 ikke for egne penge.<\/p>\n

 <\/p>\n

Oluf Worm von Lassen ejede Bustrup i 50 \u00e5r i begyndelsen af 1700-tallet.<\/p>\n

1715 klager Hjerk-b\u00f8nderne over d\u00e5rlig vedligeholdelse af kirken. Blyet er opbl\u00e6st og det drypper gennem hv\u00e6lvingerne. Porten er r\u00e5dden. Grise og kv\u00e6g oproder vore d\u00f8de. Klokken truer med at falde ned. Kun ringet 4 gange i \u00e5r. Vi k\u00f8rer tiende til Bustrup og f\u00e5r intet tilbage.<\/p>\n

Flere gange klager pr\u00e6sterne til biskoppen over von Lassen<\/p>\n

1764 overtager Peter Schow, som opf\u00f8rer den nuv\u00e6rende 3-fl\u00f8jede hovedbygning omkr. 1770 bl.a. med kvadre fra Hellig Kilde i Lem.<\/p>\n

1869 Baron J.D. Adeler overtager Bustrup. Adeler er ivrig deltager i arbejdet med at f\u00e5 opf\u00f8rt d\u00e6mning ved S\u00f8nderlem Vig, s\u00e5 de store lavtliggende arealer undg\u00e5r oversv\u00f8mmelse ved h\u00f8jvande i Limfjorden. Hver dag vandrer han med sin egeknortek\u00e6p til fjorden for at se arbejdet skride frem.<\/p>\n

Senere s\u00e6lges en del jord fra Bustrup til udstykning. Dog bibeholdes store arealer.<\/p>\n

 <\/p>\n

Optagelsehjemmet Bustrup<\/strong><\/p>\n

1941 opretter staten en arbejdslejr for unge.<\/p>\n

1943 opst\u00e5r den selvejende institution Bustrup Optagelseshjem med plads til 48 unge \u2013 ofte kriminelle.<\/p>\n

De unge skulle v\u00e6nnes til at arbejde. Stor kv\u00e6gbes\u00e6tning skulle passes. Smedev\u00e6rksted og t\u00f8mmerv\u00e6rksted var andre muligheder. Cementst\u00f8beri til elever, der kunne og ville bruge trilleb\u00f8r og skovl. Et p\u00e6nt stort gartneri gav jobs til dem med gr\u00f8nne fingre. Et stort jordareal med landbrugsafgr\u00f8der skulle drives. Skovarbejdet var en god vinterbesk\u00e6ftigelse.<\/p>\n

N\u00e5r de unge var parate til at arbejde uden for Bustrup, blev der taget kontakt til egnens h\u00e5ndv\u00e6rkere og landm\u00e6nd. Mange af de unge dyrkede idr\u00e6t i de lokale idr\u00e6tsforeninger.<\/p>\n

Alligevel var forholdet mellem de unge og egnens beboere noget anstrengt, da de unge ofte havde brug for en cykel eller en bil. N\u00e5r noget forsvandt, var det et fast udtryk, at nu havde bustrupdrengene v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g – igen. Inden politiet blev kontaktet, ringede ejerne af den manglende bil til Bustrup. Forstander Westh (havde en s\u00f8n Bj\u00f8rn, som senere blev minister) tog venligt mod beskeden og unders\u00f8gte sagen. Ofte blev det stj\u00e5lne bragt tilbage til ejerne.<\/p>\n

Alligevel gav tyverierne mange i omegnen et negativt forhold til Bustrup. Mange \u00e6ldre har bevaret denne holdning til stedet.<\/p>\n

\"Bustrup
Bustrup 1957<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

Kulturcenter Bustrup <\/strong><\/p>\n

Den nuv\u00e6rende ledelse p\u00e5 Bustrup Hovedg\u00e5rd har besluttet at \u00e5bne stedet op for egnens beboere og gerne for turister. Flere gange sendes bladet \u201dBustrup Nyt\u201d ud til naboer og andre interesserede. Ved fernisering af udstillinger inviteres g\u00e6ster. Galleriet st\u00e5r \u00e5bent alle ugens dage og kan bes\u00f8ges ganske gratis. Kaffe og sm\u00e5kager st\u00e5r parat \u2013 uden betaling. Kunstv\u00e6rker kan k\u00f8bes. Butikken er \u00e5ben.<\/p>\n

\"bustrup\"
Bustrup. Hovedbygning set fra g\u00e5rdsiden.<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

Omegnens fitnessdyrkere kan mod betaling benytte fitnesslokale og baderum 7 dage om ugen fra 09.00 morgen til 21.00 aften \u2013 og mange g\u00f8r det.<\/p>\n

M\u00e5let for den nuv\u00e6rende ledelse er, at g\u00f8re Bustrup Hovedgaard til en del af kultur- og naturtilbuddet i Vestsalling. Rammerne er sp\u00e6ndende og arbejdet skrider godt frem.<\/p>\n

 <\/p>\n

Forfatter: Aage Dahl<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Bustrup har gennem tiden v\u00e6ret et vigtigt element i Lem’s historie. Det f\u00e5r du beskrevet i denne historie.   Beliggenhed P\u00e5 vejen fra Lem mod Skive- 2 km fra Lem –\u00a0ses pludselig en flot 4-l\u00e6nget herreg\u00e5rd op nede i bunden af dalen – Bustrup Hovedgaard – med en p\u00e6n lav hvidkalket 3-fl\u00f8jet hovedbygning. Hovedbygningen er … L\u00e6s videre Bustrup<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-809","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P5kKP1-d3","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/809","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=809"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/809\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2029,"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/809\/revisions\/2029"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=809"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}