{"id":795,"date":"2014-12-01T14:26:03","date_gmt":"2014-12-01T14:26:03","guid":{"rendered":"http:\/\/d30020389.u65.surf-town.net\/?page_id=795"},"modified":"2015-06-21T21:31:40","modified_gmt":"2015-06-21T21:31:40","slug":"soenderlem-vig","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lemby.dk\/?page_id=795","title":{"rendered":"Kl\u00f8versti – S\u00f8nderlem Vig"},"content":{"rendered":"

Omr\u00e5det ved S\u00f8nderlem Vig har sin helt egen historie, som i vid udstr\u00e6kning har v\u00e6ret med til at s\u00e6tte sit historiske pr\u00e6g p\u00e5 Lem-omr\u00e5det.<\/p>\n

\"Kig<\/a>
Klik p\u00e5 billedet og se det i en st\u00f8rre gengivelse<\/figcaption><\/figure>\n

Naturomr\u00e5det S\u00f8nderlem Vig.
\n<\/strong>S\u00f8nderlem Vig omr\u00e5det er en mindre kendt del af et enormt stort sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5de, hvor kendt delomr\u00e5der er Flynders\u00f8omr\u00e5det, Skive \u00c5dal, Hvidemose, Hvidemose, Estvadg\u00e5rd Plantage, Hjelm og Hjerl Hede og Stubberg\u00e5rd S\u00f8. Mindre kendt er R\u00f8nbjerg Hede, Lavhede, H\u00e5sum Enge, Geddal Enge og Rettrup K\u00e6r.<\/p>\n

Landskabet.
\n<\/strong>Landskabet omkring S\u00f8nderlem Vig er dannet i slutningen af 3. istid for ca 12.000 \u00e5r siden. Isen d\u00e6kkede Salling, Skive Fjord og og Himmerland. Smeltevandet fra \u00d8stjylland og Karup \u00c5 fossede gennem Skive \u00c5dal mod vest med udl\u00f8b gennem S\u00f8nderlem Vig ud i Ven\u00f8 Bugt. Efter istiderne var S\u00f8nderlem Vig en lavvandet fjord. Gennem \u00e5rene blev der dannet strandvolde, som gjorde mundingen mindre og mindre.<\/p>\n

\"Istid<\/a><\/p>\n

Klik p\u00e5 billedet\u00a0 og\u00a0 se det i en st\u00f8rre gengivelse.<\/p>\n

I tiden efter istiderne har fjord og skov givet mulighed for bos\u00e6tning med let adgang til f\u00f8de. De mange begravelsesh\u00f8je p\u00e5 kortet \u00a0fort\u00e6ller om bos\u00e6tning ovenfor skr\u00e6nten.<\/p>\n

\"DK
Kort fra Kulturstyrelsen med markering af fortidsminder nord for S\u00f8nder Lem Vig.<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

D\u00e6mning bygges.
\n<\/strong>I 1876-1877 (efter tabet af Slesvig-Holsten kom der gang i landvindingsprojekter i Danmark) blev der bygget d\u00e6mning for at hindre oversv\u00f8mmelse af de store engarealer omkring Vigen ind mod Hvidbjerg-Rettrup. Initiativtagere var is\u00e6r herrem\u00e6ndene p\u00e5 Hostrup, Bustrup og Nyg\u00e5rd i Ejsing. Arbejdet blev udf\u00f8rt af omrejsende \u201db\u00f8rster\u201d af mange nationaliteter, som boede og spiste i \u201d\u00e6 Tut\u201d, en bygning, som l\u00e5 p\u00e5 sydsiden af det nuv\u00e6rende udl\u00f8b. Jordmaterialet blev gravet op p\u00e5 \u00f8stsiden og trillet med b\u00f8r op p\u00e5 d\u00e6mningen. En del af egnens landm\u00e6nd deltog ogs\u00e5 for en dagl\u00f8n p\u00e5 67 \u00f8rer.<\/p>\n

T\u00f8rl\u00e6gningsplaner.
\n<\/strong>Under 1. verdenskrig kunne f\u00f8devarer s\u00e6lges til gode priser. B\u00f8nderne besluttede at tage det store skridt. S\u00f8nderlem Vig skulle udt\u00f8rres. Digelaget fik kongelig bevilling til at udt\u00f8rre og erhverve ejendomsret over hele arealet med l\u00f8betid p\u00e5 20 \u00e5r. Konjunkturerne for landbrugsvarer var elendige i 30erne. Ingen investeringslyst blandt b\u00f8nderne omkring Vigen. Koncessionen udl\u00f8b i 1939. En ny ans\u00f8gning sikrede en ny koncession i 20 \u00e5r.<\/p>\n

\"Kig<\/a>
Klik p\u00e5 billedet og se det i en st\u00f8rre gengivelse<\/figcaption><\/figure>\n

Rigsdagen vedtog i 1940 en gener\u00f8s landvindingslov, der rummede mulighed for tilskud p\u00e5 66% af samtlige anl\u00e6gsudgifter.\u00a0 Men if\u00f8lge formanden for digelaget var man klar over, at bunden i Vigen bestod af rent sand (fra istiden) og var uegnet til dyrkning. Desuden havde lodsejerne gode indt\u00e6gter fra r\u00f8rsk\u00e6ring, udlejning af fiskeri og jagt. Digelaget skrev 15. marts 1945 til Statens Landvindingsudvalg, at man ikke \u00f8nskede S\u00f8nderlem Vig t\u00f8rlagt.<\/p>\n

I slutningen af 1940\u00e8rne var Hedeselskabet optaget af at finde nye projekter til afl\u00f8sning af hedesagerne. I januar 1953 blev en stor plan for t\u00f8rl\u00e6gning af Ven\u00f8 Bugt blev pr\u00e6senteret. En gennemf\u00f8relse ville medf\u00f8re en \u201dgratis\u201d t\u00f8rl\u00e6gning af vigen. Det blev ved planen.<\/p>\n

Derfor skrev digelaget i 1955 til Statens Landvindingsudvalg med anmodning om statstilskud til regulering af vandstanden i vigen. 1960 stod pumpehuset f\u00e6rdigt. P\u00e5 det tidspunkt var der n\u00e6sten fuld besk\u00e6ftigelse. Pumpehuset var et af de allersidste statsst\u00f8ttede projekter. Samtidig blev gennemf\u00f8rt et lille projekt (92 ha) ved Geddal Enge med forst\u00e6rkning af eksisterende d\u00e6mning og etablering af pumpestation.<\/p>\n

S\u00f8nderlem Vig-d\u00e6mningen har modst\u00e5et samtlige storme. D\u00e6mningen ved Geddal blev \u00f8delagt allerede i 1962 og flere gange siden. Digelaget opgav vedligeholdelse i 1991.<\/p>\n

Et naturgenopretningsprojekt blev gennemf\u00f8rt.<\/p>\n

Fuglelivet.
\n<\/strong>I dag er Geddal sammen med S\u00f8nderlem Vig blandt landets vigtigste fugleomr\u00e5der b\u00e5de for yngle- og tr\u00e6kfugle. R\u00f8rdrum, atlingand, r\u00f8rh\u00f8g, fiskehejre og gr\u00e5g\u00e5s yngler i omr\u00e5det. Brushanen danser. Fiske\u00f8rnen er iagttaget. Tusindtallige flokke af g\u00e6s, \u00e6nder og vadefugle pr\u00e6ger omr\u00e5det i tr\u00e6ktiderne. Over 200 fuglearter er observeret.<\/p>\n

Dyr- og plantelivet.
\n<\/strong>Odderen har v\u00e6ret i omr\u00e5det hele tiden og udg\u00f8r en del af grundlaget for omr\u00e5dets status p\u00e5 Natura 2000-listen over s\u00e6rligt bevaringsv\u00e6rdigt natur.<\/p>\n

\"Sdr_edited-1\"<\/a>
Klik p\u00e5 billedet og se det i en st\u00f8rre gengivelse<\/figcaption><\/figure>\n

Plantev\u00e6kstens har det mindre godt \u2013 is\u00e6r v\u00e6ld-engene (kaldes ogs\u00e5 rig-k\u00e6r) mod nord er truet, da de er truet af tilgroning. Hvis den store botaniske potentiale skal bevares, skal driften med afgr\u00e6sning og h\u00f8slet genoptages. Afvanding er ogs\u00e5 n\u00f8dvendig for at undg\u00e5 forsumpning, da for megen vand mindsker gr\u00e6st\u00f8rvens b\u00e6reevne. Skive Kommune har pligt til som Natura 2000-myndighed at sikre en afgr\u00e6sning\/sl\u00e5ning. Midler og metoder er kendte \u2013 det er blot viljen der skal bane vejen for S\u00f8nderlem Vigs rige flora. Artsnavne: majg\u00f8geurt, tr\u00e6vlekrone, smalbladet k\u00e6ruld, engkarse, hjortetr\u00f8st, vinget perikum, mangel\u00f8v, bitters\u00f8d natskygge m.m.<\/p>\n

\"BlomstArealer mod \u00f8st har ogs\u00e5 stort botanisk potentiale \u2013 n\u00e6vnes kan Klokke-ensian, klokkelyng, kattesk\u00e6g, dj\u00e6vlsbid, tr\u00e6vlekrone, kragefod og mange flere.<\/p>\n

 <\/p>\n

Arealerne mod syd har mindre botanisk potentiale, fordi de har v\u00e6ret dyrket i en \u00e5rr\u00e6kke og ikke er udsat for trykvand (kildev\u00e6ld) som arealerne mod nord.<\/p>\n

 <\/p>\n

Tilg\u00e6ngelighed.
\n<\/strong>I de senere \u00e5r har lokale grupper arbejdet for at \u00e5bne omr\u00e5det op for naturvenner. I H\u00e5sum Enge er der sammen med eksisterende markveje etableret trampestier\u00a0 med forbindelse til Ejsing og Bustrups jorde. Gammel vindm\u00f8lle er omdannet til fuglet\u00e5rn n\u00e6r Tr\u00e6vel \u00c5s. Kortmateriale er udarbejdet.<\/p>\n

Langs S\u00f8nderlemvej kan omr\u00e5det iagttages. En borgergruppe arbejder for at \u00e5bne stiforbindelser til ind i omr\u00e5det. Hostrups ejer Anders Ahrentfelt har \u00e5bnet om med sti fra Hostrup til stranden langs foden af den gamle kystskr\u00e6nt, hvor den f\u00f8rste Hostrup Teglv\u00e6rk har v\u00e6ret beliggende. Videre langs stranden til pumpehuset. Ny trampesti med broer over vandl\u00f8b til Langeodde, hvor der er en flot udsigt over den lavvandede vig. Trampestien f\u00f8rer videre til gammel pumpestation og bringer vandreren til S\u00f8nderlemvejen. Herfra kan man v\u00e6lge vejen til Hostrup eller g\u00e5 gennem S\u00f8nderlem plantage.<\/p>\n

Ejsingborgere har s\u00f8rget for anl\u00e6g af adgang til omr\u00e5det syd for vigen med start ved parkeringplads ved kommuneskel mellem Skive og Holstebro. Muligheden for at g\u00e5 hele vejen rund om vigen er allerede til stede. Dog skal vandreren benytte S\u00f8nderlemvejen p\u00e5 2 \u2013 3 km.<\/p>\n

Sp\u00e6ndende planer for omr\u00e5det.
\n<\/strong>Skive Kommune har i 2012 begyndt en vision\u00e6r overordnet planl\u00e6gning for hele naturomr\u00e5det str\u00e6kkende sig fra Flynders\u00f8, Skive \u00e5dal, Hvidbjerg-Rettrup Enge, Lavhede, H\u00e5sum Enge og S\u00f8nderlem Vig. Det er f\u00f8rste gang, omr\u00e5det betragtes et sammenh\u00f8rende omr\u00e5de.<\/p>\n

K\u00f8benhavns Universitet og Sydjysk Universitet deltager for at udarbejde nye former for landskabsplanl\u00e6gning, borgerinddragelse og universitetsuddannelse.<\/p>\n

En foredragsr\u00e6kke under Folkeuniversitetet har haft stor lokal deltagelse. 11. marts 2012 forts\u00e6tter processen med bustur i naturomr\u00e5det for interesserede. Derefter endnu 2 m\u00f8der er planlagte. Sp\u00e6ndende at se hvad processens slutresultat bliver for Skive Kommunes store sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5der.<\/p>\n

Forfatter: Aage Dahl<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Omr\u00e5det ved S\u00f8nderlem Vig har sin helt egen historie, som i vid udstr\u00e6kning har v\u00e6ret med til at s\u00e6tte sit historiske pr\u00e6g p\u00e5 Lem-omr\u00e5det. Naturomr\u00e5det S\u00f8nderlem Vig. S\u00f8nderlem Vig omr\u00e5det er en mindre kendt del af et enormt stort sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5de, hvor kendt delomr\u00e5der er Flynders\u00f8omr\u00e5det, Skive \u00c5dal, Hvidemose, Hvidemose, Estvadg\u00e5rd Plantage, Hjelm og Hjerl … L\u00e6s videre Kl\u00f8versti – S\u00f8nderlem Vig<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3172,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-795","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P5kKP1-cP","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/795","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=795"}],"version-history":[{"count":20,"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/795\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3179,"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/795\/revisions\/3179"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/3172"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lemby.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=795"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}