![\"Istid](\"https:\/\/lemby.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/12\/Istid-m-farver.jpg\")
<\/p>\nS\u00f8nder Lem Vig \u2014 Hostrup Hovedg\u00e5rd<\/b><\/p>\n
<\/p>\n
Landskabet omkring S\u00f8nder Lem Vig blev dannet i slutningen af sidste istid for 12 \u2013 14.000 \u00e5r siden. I afsmeltningstiden gjorde den et l\u00e6ngere stop. Isen d\u00e6kkede Salling, Skive, Viborg og Silkeborg.<\/p>\n Smeltevandet fra Karup \u00c5 og Guden\u00e5 str\u00f8mmede gennem smeltevandsdalen fra Skive til S\u00f8nder Lem Vig og ud i Limfjorden, som var isfri. De store sandomr\u00e5der \/ heder mod sydvest (Hjerl\u2013, Hjelm\u2013 og Klosterhede) blev dannet af smeltevandet. Det isd\u00e6kkede omr\u00e5de (Salling) blev ikke udvasket. Derfor har Salling sin gode Lerjord. I Videnskabernes Selskabs kort trykt 1795 ses, at S\u00f8nder Lem Vig p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt stadig var en del af Limfjorden. Kortet viser ogs\u00e5, at oddedannelser \u2013 is\u00e6r fra nord \u2013 er ved at lukke Vigen af.<\/p>\n Ved stormvejr med vandopstuvning i Ven\u00f8 Bugt blev store arealer helt ind til Kj\u00e6rg\u00e5rdsholm oversv\u00f8mmet.<\/p>\n For at modvirke det gik man i 1878 i gang med at bygge en d\u00e6mning ude ved fjorden. En digeb\u00f8rste<\/i> kunne tjene 67 \u00f8re om dagen.<\/p>\n Afl\u00f8bet fra Vigen sker gennem en h\u00f8jvandssluse. I 1960 blev en h\u00f8jvandpumpe installeret i et pumpehus.<\/p>\n Vigen betegnes som en ferskvandss\u00f8 med svagt saltp\u00e5virkning og moderat n\u00e6ringsrig \u2013 alts\u00e5 en af de f\u00e5 rene s\u00f8er. Vigen har haft en god fiskebestand. En unders\u00f8gelse fra 1993 viste 11 arter, men ikke s\u00e5 talrigt som tidligere.<\/p>\n Odderen har gennem \u00e5rene levet i omr\u00e5det og er med til at klassificere det som et Natura 2000.<\/p>\n Skive Kommune arbejder med store planer om at g\u00f8re det store naturomr\u00e5de fra Flynders\u00f8 til S\u00f8nder Lem Vig til et lokalparkomr\u00e5der, hvor offentligheden f\u00e5r adgang til at f\u00e6rdes til fods, p\u00e5 cykel eller hest i det store flotte naturomr\u00e5de.<\/p>\n Fuglet\u00e5rnet p\u00e5 nordsiden<\/strong><\/p>\n Her kan du i fred og ro skue ud over vigen med de mange andefugle, der g\u00e6ster omr\u00e5det. Om for\u00e5ret kan du ofte h\u00f8re r\u00f8rdrummens karakteristiske pauken p\u00e5 flere kilometers afstand. R\u00f8rdrummen er en meget sky fugl og sammenholdt med en godt camoufleret fjerdragt, er den sv\u00e6r at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 i sivene.<\/p>\n Det kan ikke anbefales at k\u00f8re ud til fuglet\u00e5rnet, da vejen er meget d\u00e5rlig. Parker bilen i vejsiden ved Bustrup Plantage og f\u00f8lg vejen til fods ca. 1000 m – gerne if\u00f8rt gummist\u00f8vler. Inden du n\u00e5r helt ud til fuglet\u00e5rnet, kan du l\u00e6se om omr\u00e5det og fuglelivet p\u00e5 informationstavlen ved pumpehuset. Fuglet\u00e5rnet er placeret p\u00e5 en gammel m\u00f8llestub for enden af vejen.<\/p>\n Fuglet\u00e5rnet p\u00e5 sydsiden Det kan ikke anbefales at k\u00f8re ud til fuglet\u00e5rnet, da vejen er meget d\u00e5rlig. Parker i stedet bilen i vejsiden ved g\u00e5rden og f\u00f8lg markvejen til fods ca. 1100 m – gerne if\u00f8rt gummist\u00f8vler. Fuglet\u00e5rnet st\u00e5r gemt helt ude i r\u00f8rskoven.<\/p>\n L\u00e6ngst mod vest ligger Hostrup Hovedg\u00e5rd.<\/p>\n <\/p>\n L\u00e6s om Hostrup Hoveg\u00e5rd >>>>>>> KLIK HER<\/a><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" S\u00f8nder Lem Vig \u2014 Hostrup Hovedg\u00e5rd Landskabet omkring S\u00f8nder Lem Vig blev dannet i slutningen af sidste istid for 12 \u2013 14.000 \u00e5r siden. I afsmeltningstiden gjorde den et l\u00e6ngere stop. Isen d\u00e6kkede Salling, Skive, Viborg og Silkeborg. Smeltevandet fra Karup \u00c5 og Guden\u00e5 str\u00f8mmede gennem smeltevandsdalen fra Skive til S\u00f8nder Lem Vig og ud … L\u00e6s videre Kl\u00f8versti – S\u00f8nder Lem Vig og Hostrup Hovedg\u00e5rd<\/span> ![\"Kig](\"https:\/\/lemby.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/Kig-Sdr-Lem-Vig-1-2.jpg\")
<\/a>
\nBunden af Vigen og Ven\u00f8 Bugt er pga. smeltevandet et sandet og gruset omr\u00e5de. Vanddybden i Vigen er p\u00e5 de dybeste steder ca. 160 cm.<\/p>\nOmr\u00e5det har et rigt plante- og dyreliv. I omr\u00e5det kan findes sj\u00e6ldne planter som bl\u00e5 slangehoved, vibefedt, kragefod, maj-g\u00f8geurt, plettet g\u00f8geurt, stargr\u00e6sser, tr\u00e6vlekrone, smalbladet k\u00e6ruld, k\u00e6r-snerre, vinget perikon, alm. hjortetr\u00f8st, kattesk\u00e6g og ikke mindst klokkeensian mm. Flere steder ved foden af bakkene v\u00e6lder vandet op af jorden. I s\u00e5danne omr\u00e5der findes sj\u00e6ldne planter.<\/p>\n<\/a>
\n<\/strong>Fra t\u00e5rnet har du en flot udsigt over hele vigen, der i for\u00e5r- og efter\u00e5rsm\u00e5nederne er hjemsted for mange ande- og vadefugle som taffel\u00e6nder, svaner og g\u00e6s.<\/p>\n<\/a>