\nI midten af 1700-tallet var Ritmester Johan Glud p\u00e5 Kj\u00e6rg\u00e5rdsholm ejer af Hostrup. Han bortforpagtede den til Jochum Toldstrup. som senere k\u00f8bte\u00a0den i 1766.
\nDer havde v\u00e6ret snak om etablering af et teglv\u00e6rk i forbindelse med Hostrup. I forpagtningskontrakten n\u00e6vnes, at det er muligt, hvis Jochum Toldstrup \u00f8nsker det. Ideen var der, men hvem, der f\u00f8rer den ud i livet, vides ikke. Det f\u00f8rste teglv\u00e6rk blev bygget p\u00e5 dette tidspunkt syd for g\u00e5rden.
\nI bogen GYLDENDAL TEGLV\u00c6RK af Flemming Bjerregaard Johansen (2014) fort\u00e6lles: “Til teglv\u00e6rket knyttede der sig f\u00f8lgende. Under syv\u00e5rskrigen 1756 – 1763, der rasede voldsomt i Saksen, flygtede et \u00e6gtepar, Christoffer Bass og Dorthea Marie Blaum, fra Saksen til Danmark. De kom til Hostrup, og da manden var\u00a0 teglbr\u00e6nder, antog Tolstrup ham til bestyrer p\u00e5 Hostrup Teglv\u00e6rk, samt lod ham f\u00e5 et hus i f\u00e6ste i Opperby.<\/em>
\nHan blev en h\u00e5rd hund mod de s\u00f8lle hovb\u00f8nder, der skulle \u00e6lte l\u00e6ret til stenene. De m\u00e5tte g\u00e5 i lertrodsen og \u00e6lte med de bare ben. Men i 1785 og 1791 forlangte regeringen oplysninger af herrem\u00e6ndene og jorddrotterne landet over, om tilstandene p\u00e5 godserne, is\u00e6r virkningen af den nye lovgivning om udskiftning (stavnsb\u00e5ndets oph\u00e6velse).<\/em><\/p>\n
I en kontrakt med b\u00f8nderne i forbindelse med stavnsb\u00e5ndets oph\u00e6velse, hvor 4 g\u00e5rde blev udstykket til selveje, forbeholdt Tolstrup sig retten til sig og sine “Efterkommere af Hostrup rettighed til at tage og bortf\u00f8re s\u00e5 meget Leer til Teglv\u00e6rket, som beh\u00f8ves af den Toft, som ligger til den nordre Gaard i Opperby, som Peder Winther nu beboer, hvilken indgravning begynder i n\u00f8rre Side af Toften saa ordentlig som det efter Omst\u00e6ndighederne og Leerets beskaffenhed ske kan, og skal Peder Winther og efterkommende Ejere af Toften nyde et billigt Vederlag for Toftens Formindskelse og Forringelse, som bestemmes i sin Tiid af uvildige M\u00e6nd i Proportion af det, jeg nyder for Gaardens Ejendom, da det agtes, at Toften er taxeret for god jord, der tages i Betragtning.”<\/em><\/p>\n G\u00e5rden forblev i sl\u00e6gten Tolstrups ejerskab indtil 1881, men ingen af ejerne n\u00e5ede at s\u00e6tte s\u00e5 stort et pr\u00e6g p\u00e5 g\u00e5rden, som Jokum Tolstrup gjorde. Han er ansvarlig for at have solgt herreg\u00e5rdens f\u00e6stegods til selveje i 1795, men fik derudover et d\u00e5rligt efterm\u00e6le som meget h\u00e5rd mod b\u00f8nderne. Selv efter sin d\u00f8d blev han genstand for skr\u00e6k og r\u00e6dsel, da han if\u00f8lge den lokale folketro gik igen p\u00e5 Hostrup. If\u00f8lge traditionen blev han dog manet ned p\u00e5 kirkevejen fra Hostrup af en lokal pr\u00e6st.<\/p>\n Hostrup var i 1800-tallet, modsat mange andre vestjyske g\u00e5rde, pr\u00e6get af stabile ejerforhold og nedarvedes gennem sl\u00e6gten Tolstrup, indtil den i 1881 blev k\u00f8bt af Johan Sigismund Schulin. Han solgte den i 1900 videre til S\u00f8ren Kristensen Tr\u00e6rup, og 1900-tallet var i vidt omfang pr\u00e6get af skiftende ejere.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Siden 1968 har Hostrup v\u00e6ret i samme families eje, og i 2004 omdannedes ejerskabet til et familieejet aktieselskab, A\/S Hostrup, ejet af Jonna Bisgaard Ahrenfeldt, Anders Ahrenfeldt og Marie Bisgaard. Driften hviler p\u00e5 landbrug, jagtudlejning samt overnatning og arrangementer som selskaber, konferencer og ferieophold.<\/p>\n <\/p>\n Dav\u00e6rende ejer Peter Panderup lod omkring 1750 hovedbygningen opf\u00f8re som et trefl\u00f8jet anl\u00e6g i bindingsv\u00e6rk i \u00e9n etage. Der vides ikke meget om hovedbygningens tilstand fra tidligere tider udover, at den p\u00e5 Mads Lauridsens tid i slutningen af 1600-tallet havde str\u00e5tag og var i ringe stand.<\/p>\n Da Johan Sigismund Schulin overtog Hostrup i 1881, lod han straks hovedbygningen ombygge, s\u00e5 den fik sit nuv\u00e6rende udseende. Den er s\u00e5ledes et trefl\u00f8jet anl\u00e6g i \u00e9n etage i hvidkalket grundmur med svungne ren\u00e6ssancegavle og med r\u00f8dt tegltag.<\/p>\n Hovedbygningen blev under Hans Helmuth Carl Sommer Jermiins ejerskab i 1942-1947 restaureret.<\/p>\n Hovedbygning og forpagterbolig blev 2010 gennemgribende restaureret til at rumme faciliteter til selskaber og overnatning.<\/p>\n Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.<\/p>\n Hostrups avlsbygninger br\u00e6ndte i 1912, hvorefter nye blev opf\u00f8rt i grundmur og cementsten. I 1960 blev hestestalden ombygget til svinestald, og kostalden blev samme \u00e5r moderniseret.<\/p>\n Udover at modernisere avlsbygningerne i 1960 lod Erik Leopold August Hammerich Damm ogs\u00e5 en forpagterbolig opf\u00f8re. Denne var i samme stil som de sm\u00e5 pavilloner, Hans Helmuth Carl Sommer Jermiin havde bygget 1942-1947.<\/p>\n Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.<\/p>\n \u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n \u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hostrup i 1500 – og 1600-tallet Hostrups historie kan spores tilbage til det 15. \u00e5rhundrede, hvor den var blandt den danske uradelsl\u00e6gt Krabbes besiddelser og fungerede s\u00e5ledes allerede her som hovedg\u00e5rd. Ejerhistorien fra denne periode er dog meget usikker, og udover at Karen Nielsdatter Krabbe i 1458 ejede g\u00e5rden, vides ikke meget. Meget tyder … L\u00e6s videre Hostrups historie<\/span> Hostrup i 1800-tallet<\/h5>\n
Teglv\u00e6rket blev flyttet til Hostrup Strand<\/h5>\n
![\"Hostrup](\"https:\/\/lemby.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/12\/Hostrup-Teglv\u00e6rk-f\u00f8r-1910.jpg\")
![\"Hostrup-Hostrup](\"https:\/\/lemby.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/12\/Hostrup-Hostrup-Teglv\u00e6rk-1881-1916.jpg\")
![\"Hostrup](\"https:\/\/lemby.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/12\/Hostrup-Teglv\u00e6rk-1.jpg\")
![\"Stranding](\"https:\/\/lemby.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/12\/Stranding-ved-Hostrup-1.jpg\")
![\"Hostrup-1\"](\"https:\/\/lemby.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/12\/Hostrup-1.jpg\")
Hostrup i nyere tid<\/h5>\n
\nHovedbygningen<\/strong><\/h5>\n
Andre bygninger<\/h5>\n
![\"Tilbagepil](\"https:\/\/lemby.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/12\/Tilbagepil-lang.jpg\")
<\/a>