Lems historie

 

De forskellige historiske perioder finder vi repræsenteret i kulturlandskabet omkring Lem.

Hvorfor har byen fået navnet Lem?

Der er flere tolkninger omkring navnet Lem.

Dr. Gudmund Schütte har forklaret oprindelsen til sognets og byens navn med, at havguden Læ (Hle’r) i oldtiden blev dyrket på stedet. Sognet var derfor et Læhjem, og at sognets navn stammer derfra. Stednavnet har så gennem tiderne forandret sig til Læum og til sidst til Lem.

Nordisk Forskningsinstitut om danske stednavne  beskriver, at navnet er dannet af Subst. urnord. hlaiwa „Gravhøj“, oldeng. hlāw „Høj“, osax. hlēo „Grav“. Det er muligt, at der i stednavnet foreligger en oprindeligere betydning af dette ord „naturlig Forhøjning“ eller „Skraaning“, men forøvrigt er der i Lem Sogn mange gravhøje, så det er rimeligt at antage, at ordet i dette tilfælde betyder gravhøj.

De første mennesker efter istiden.

Dalstrøget, hvor man finder Sdr. Lem Vig, strækker sig helt ind til Skive. I den sidste istid lå der en isprop i Skive Fjord og vandet, der kom strømmende sydfra i den nuværende Karup Ådal blev presset i vestlig retning og gravede sig igennem ud til Limfjorden syd for Lem. Egnen blev efter istiden dækket af skov. Limfjorden havde i stenalderen, ved den nuværende Sønderlem Vig en lavvandet bugt. Netop de to ting sammen skabte grundlag for føde til flere stenalderbopladser.Der har helt tilbage i stenalderen boet mennesker her i området.
Ovenfor de stejle skrænter vidner de mange gravhøje om bosættelse. Der har med stor sikkerhed været mange bopladsen, fordi fjorden og landskabet gav masser af føde til dyr og mennesker. Da isen var smeltet, en landhævning og den forøgede vandmængde forsvundet dukkede der nyt land op, men Sdr. Lem Vig var stadig en del af Limfjorden. Når det var lavvandet kunne man langt op i 1800-tallet gå næsten tørskoet over ved overgangen fra vig til fjord – der, hvor man i dag finder dæmningen.

Jernalder – vikingetid i Lem
udgravningsomraade
Klik på billedet og se det i en større gengivelse

I forbindelse med arbejdet med kloakseparering i Lem i 2016 – 2017 har Skive Museum foretaget en arkæologisk undersøgelse af området, hvor der skal bygges et reservoir til opsamling af vand.

Den foreløbige vurdering går på, at det er en samling af grubehuse fra overgangsperioden fra yngre jernalder til vikingetiden.
Når der er mere præcise oplysninger, vil informationerne her på siden blive justeret i forhold til det!

udgravning-3-1
Klik på billedet og se det i en større gengivelse.
udgravning-1-1
Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.

Perioden vil på den historiske tidslinje ligge mellem 700 e.kr. og 900 e.kr. Den yngre jernalder ældre vikingetid er gennem andre undersøgelser karakteriseret ved, at klimaet var en smule mere fugtigt og køligt, end tidligere. Befolkningen voksede, og folk levede af handel og landbrug. Der blev anlagt permanente og mere intensivt dyrkede marker til forskel fra den tidligere mere ekstensiv drift med lange brakperioder. Mange skove blev fældet, og der opstod for første gang siden istiden større partier med åbent sletteland.
Et grubehus er en mindre bygning, som er delvist nedgravet i jorden.
Udgravede grubehuse (andre steder i landet) viser, at dyr og mennesker boede under samme tag. Dyrene i den ene ende. Menneskene på et forhøjet område med ildsted i den anden ende.

Se eksempler på forskellige grubehuse………….  Klik her
Link til jernalderlandsbyen ved Odense ……….  Klik her

Da kirken blev bygget.

Lem Kirke 2

Lem Kirke er bygget i romansk stil. Den oprindelige kirke er bygget omkring 11-1200-tallet. En stor del af kirken er opført i vel tilhugne granitkvadre over en dobbeltsokkel, der består af ufuldstændig attisk profil over skråkant.
Vi ved ikke så meget om tilblivelsen af Lem Kirke, men generelle beskrivelser fra opførelse af granitkirker i Danmark i 11-1200-tallet giver mulige billeder.
I Gyldendals Store Danske Encyklopædi kan man under Kirkebyggeri bl.a. læse:
“…….hundredvis af landsbykirker, der skød op i landskabet.

Læs hele artiklen >>>>>> Klik her

Byens historie har de sidste 200 år været præget af, at de to store historiske herregårde Bustrup og Hostrup har sat sit præg på den landsbrugs relaterede del af byen. Mange gårde og husmandssteder har gennem tiden haft brug for håndværkere og forretninger, som har udviklet sig omkring krydset.
For 50 år siden ernærede de fleste mennesker i byen sig som selvstændige indenfor håndværk og handel.
De små skoler i de omkringliggende bebyggelser blev omkring 1950 samlet i en centralskole med en realafdeling.

Da byen kun var et vejkryds, et Jordemoderhus og en kirke.
Lem i sidste halvdel af 1800-tallet
Lem i sidste halvdel af 1800-tallet, da byen kun var et vejkryds, en jordmoderbolig. Klik på kortet og se det i en større gengivelse.

Byen fandtes ikke i 1880. Der var et vejkryds med en jordemorbolig.

Fra begyndelsen af 1900-tallet begynder en bosættelse, fordi flere mennesker kommer til og servicerer landbruget gennem forskellige typer af håndværk. Man kan kalde det en form for centralisering. Det giver øget baggrund for etablering af forretninger.

Lem Mølle år
Lem set fra øst. Klik på billedet for at se det i større gengivelse. Billedet hentet fra Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv.

 

Hvis man kom fra Skive og kørte mod vest, var det dette syn, der mødte en i begyndelsen af 1900-tallet

 

 

Landevejen mod Skive
Ad landevejen mod Skive. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.

Hvis man drog mod Skive, var det dette, man så på vej ud af byen.

Disse ældste billeder er med stor sandsynlighed taget af den legendariske Niels Sørensen, som boede i Østerbrogade.

Man kan læse om ham i Rud Kjems’s bog NIELS SØRENSEN. Træhandleren der tolkede skåltegnene. Udgivet 2009.

Den lukkede dagvogn i Lem
Den lukkede dagvogn i Lem. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.

Der var forbindelse til Skive med dagvognen.
Her fotograferet i Østerbrogade. Formodentlig uden for Niels Sørensens hus med Lem Mølle i baggrunden.

 

Postvognen i Lem
Postvognen i Lem. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.

 


Brodal maskinsnedkeri fra omkr. 1910
Brodal Maskinsnedkeri fra omkt. 1910
Brodal maskinsnedkeri fra omkr. 1910. Klik på billedet og se det i en større gengivelse.

Nr Lem - Lem 1881 - 1916-2

Fra De gamle nyheder i Skive Folkeblad

v/ Byarkivar Niels Mortensen. Bragt 21. januar 2015.

21. januar 1915
I Lem Samlingshus holdtes i aftes et møde om bilruten Lihme-Skive. Meningerne om rutens etablering var stærkt delte, men der blev dog tegnet nogle aktier, og tegningen vil blive fortsat.


Lem fra 1916
Kort Lem By-1-2 1917
Kortet er opdateret i 1916 og udgivet i 1917

Der bliver bygget i Lem. På dette billede er huset på højre hånd kommet til. Med stor sandsynlighed nuværende Østerbrogade 13.

Lem Mølle før 1919
Lem Mølle før 1915. Billede fra Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.

 

Hostrupvej 2
Hostrupvej set ned mod krydset med møllen i baggrunden. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.

 

 

Hestegang ved Lem Bageri. Nygård til hest.
Hestegang ved Lem Bageri. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.

 

Østerbrogade 10 - 1915
Østerbrogade 10 er ved at blive bygget. Billedet er fra 1915. I baggrund rager Lem Mølle op. Fotograf er med stor sandsynlighed Niels Sørensen, som på den tid boede i huset foran møllen.

 

 

Lem-Stærdal Mølle Kort 1881-1916-2
Stærdal Mølle. Klik på kortet og se det i en lidt større gengivelse.

Stærdal Mølle var ruin omkring 1915.

Møllen lå på Vester Lem matrikel nr. 1 d.

Møllehuset på Mellemtoften 8 beboes stadig.

 

 

Stærdal Mølle i Nr. Lem
Stærdal Mølle. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.
Stærdal Mølle før 1917
Stærdal mølle før 1917. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.

 

 

 

 

 

 

Stærdal Mølle som ruin før 1919
Stærdal Mølle som ruin før 1919. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byen har nu udviklet sig fra krydset, men primært langs den gennemgående vej mellem Lihme og Skive.

Østerbrogade set fra øst-1920
Østerbrogade set fra øst i 1920. Klik på billedet og se det i en større gengivelse.

 

Lem - kort 1931-2
Kortet er fra 1931

 

Bortset fra, at Vestsallingbanen har sneget sig tæt  på byen, har der ikke med hensyn til bebyggelse jvf.  kortet været nogen synlig ændring, men banen har været en stor gevinst for Lem-området.
De flere daglige forbindelser til Skive og de øvrige byer langs med jernbanen betød, at man nu hurtigere kunne få flyttet større mængder og tungere gods mellem byerne og ud i en større verden.
Link til Vestsallingbanen >>>>>> Klik her

 

Nr Lem skole - før 1947
Nr. Lem Skole – før 1947

 

 

 

Frem mod og ind i 50’erne

 

Lem - kort 1947
Lem – kort 1947. Klik på kortet for at se det i en større gengivelse.

Nu er det primært på Vejbyvej, der er sket ændringer. Birkevej og sportspladsen er kommet på kortet. Ca. 10 år senere står den nye centralskole klar til indvielse.

I sidste halvdel af 1950’erne var et fly flere gange på vingerne for at tage billeder fra Lem og omegn. Her kan du se en række af dem.

Brugsen og Gartnerjorden i 1950'erne
Krydset i Lem i 50’erne med et kig i sydøstlig retning hen over Gartnerjorden. Klik på billedet, hvis du vil se det i en større gengivelse.

 

Jordmoderhus ca 1950
Jordmoderbolig ca. 1950. Klik på billedet og se det i en større gengivelse

 

Jordermoderhus ca 2005-view
Jordmoderhus ca. 2005. Klik på billedet og se det i en større gengivelse.

Se omgivelserne.       Link til Google Streetview. Klik her.
Du kan dreje rundt ved at holde venstre museknap nede og at dreje musen.

 

Brugsen 1957
Krydset i Lem i 1957 med et kig i sydvestlig-vestlig retning hen over brugsen. Klik på billedet, hvis du vil se det i en større gengivelse

Se, hvordan her så ud i sommeren 2009!
Link til Google Street View >>>>>> Klik her.
Du kan dreje rundt ved at holde venstre museknap nede og dreje musen.

 


 

Dr. Partsch 1957
1957 – Lægebolig og bycentrum set mod nordvestlig retning. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.
Lem - kort 1947-4-læge
Klik på kortet for at se det i en større gengivelse.

 

 

 

 

 

 

 


 

Bøgevej 4-6 Kr Jepsen - 1952
1952 – Kr. Jepsen – Har ligget ved nuværende Bøgevej. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.
Lem - kort 1947-4-Bøge-Ring
1952 – Kr. Jepsen – Har ligget ved nuværende Bøgevej. Klik på kortet for at se det i en større gengivelse.

 

 

 

 

 

 


 

Lem - Vesterbrogade kryds-Bøgevej 1957
Vesterbrogade 1957. Huset med sidebygningen midt i billedet blev den første sparekassebygning og kommunekontor for Lem-Vejby Kommune. Var kommunekontor frem til dannelse af Spøttrup Kommune i 1970. Nuværende Bøgevej udmunder ca., hvor de mange rør ligger. View mod nord. I baggrunden – ude på marken – nuværende Ringvej 28 og 30. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.
Lem - kort 1947-4 Spkasse
Vesterbrogade 1957. Klik på kortet og se det i en større gengivelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se, hvordan her så ud i sommeren 2009!
Link til Google Street View >>>>>>>> Klik her
Du kan dreje rundt ved at holde venstre museknap nede og at dreje musen.


 

Lem præstegård 1957
1957 – Lem Præstegård. Et kig ind over byen i nordlig retning. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.
Lem - kort 1947-4-præst
1957 – Lem Præstegård. Klik på kortet for at se det i en større gengivelse.

 

 

 

 

Lem Kirke 1-1957
1957 Lem Kirke. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.
Lem Kirke 2 1957
1957 Lem Kirke. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.

 

 


Ringvej 28 - 1958
1958. Nuværende Ringvej 28. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.
Lem - kort 1947-4-ring28
Nuværende Ringvej 28. Klik på kortet for at se det i en større gengivelse.

 

 


Lem - kort 1947-4-ring30
Nuværende Ringvej 30. Klik på kortet for at se det i en større gengivelse
Ringvej 30 - 1958
1958. Nuværende Ringvej 30. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.
Ringvej 30 - 1952
1952. Nuværende Ringvej 30. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.

 

 

 

Brodal Mejeri 1961
Brodal Mejeri 1961. Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.

Kort 1947-Brodal

 

 

 

Iskiosk Vejby
Iskiosk i Vejby. Klik på billedet og se det i en større gengivelse.

 


 

 

 

 

SIDEN ER UNDER UDVIKLING!