Hostrups historie

 

Hostrup i 1500 – og 1600-tallet

Hostrups historie kan spores tilbage til det 15. århundrede, hvor den var blandt den danske uradelslægt Krabbes besiddelser og fungerede således allerede her som hovedgård. Ejerhistorien fra denne periode er dog meget usikker, og udover at Karen Nielsdatter Krabbe i 1458 ejede gården, vides ikke meget. Meget tyder på, at den gennem 1500- og 1600-tallet blev nedarvet gennem slægterne Krabbe og siden Lykke.

I midten af 1600-tallet var Hostrup i to korte perioder ejet af meget fremtrædende medlemmer af den danske adel. I 1639 overgik gården til Jørgen Rosenkrantz, som var blandt rigets mægtigste mænd og finansminister i en lang årrække. Jørgen Rosenkrantz gjorde sig også bemærket som forstander på Herlufsholm og Sorø Akademi. Da den Anden Karl Gustav-krig (1658-1660) medførte, at indtægterne til disse skoler næsten ophørte, finansierede han ved egne midler driften af skolerne.

Herregården i Salling, Hostrup, afhændede han i 1646 til et andet fremtrædende medlem af adelen, rigsråd Mogens Høg. Allerede i 1653 solgte denne dog Hostrup til enken Helle Sandberg, som bosatte sig på Hostrup, hvilket hendes forgængere med al sandsynlighed ikke har gjort. Her boede hun til sin død i 1660, hvorefter hendes arvinger to år senere solgte den til Niels Nielsen, der blev den første ejer, som ikke var af adelig stand. Dermed står Hostrup som repræsentant for den udvikling efter Enevældens indførelse, hvor adelens besiddelser efterhånden koncentreredes i Østdanmark. Vestjyske herregårde reduceredes i størrelse gennem frasalg, og mange ophørte med at eksistere i denne periode.

Forholdene på Hostrup var i slutningen af 1600-tallet ikke særligt herskabelige, og skiftende ejere formåede ikke at rette op på gårdens økonomiske udfordringer. Dette ændrede sig i 1703, hvor Christopher Bartholin købte Hostrup af Dorete Poulsdatter. Gården blev centrum i en anseelig godsbesiddelse, hvor den kom til at fungere som sædegård. Christopher Bartholin var i 1684 blevet udnævnt til landsdommer i Nordjylland og havde i den sammenhæng først erhvervet sig hovedgården Kaas i Lime Sogn og i altså 1703 også Hostrup.

Hostrup i 1700-tallet

Efter Christopher Bartholins død i 1714 blev gården arvet af svigersønnen Peter Fürst, der dog først tolv år senere fik gården overdraget fra de andre arvinger. Han levede kun til 1732, hvorefter Hostrup blev solgt på auktion til Selio Müller.
I midten af 1700-tallet var Ritmester Johan Glud på Kjærgårdsholm ejer af Hostrup. Han bortforpagtede den til Jochum Toldstrup. som senere købte den i 1766.
Der havde været snak om etablering af et teglværk i forbindelse med Hostrup. I forpagtningskontrakten nævnes, at det er muligt, hvis Jochum Toldstrup ønsker det. Ideen var der, men hvem, der fører den ud i livet, vides ikke. Det første teglværk blev bygget på dette tidspunkt syd for gården.
I bogen GYLDENDAL TEGLVÆRK af Flemming Bjerregaard Johansen (2014) fortælles: “Til teglværket knyttede der sig følgende. Under syvårskrigen 1756 – 1763, der rasede voldsomt i Saksen, flygtede et ægtepar, Christoffer Bass og Dorthea Marie Blaum, fra Saksen til Danmark. De kom til Hostrup, og da manden var  teglbrænder, antog Tolstrup ham til bestyrer på Hostrup Teglværk, samt lod ham få et hus i fæste i Opperby.
Han blev en hård hund mod de sølle hovbønder, der skulle ælte læret til stenene. De måtte gå i lertrodsen og ælte med de bare ben. Men i 1785 og 1791 forlangte regeringen oplysninger af herremændene og jorddrotterne landet over, om tilstandene på godserne, især virkningen af den nye lovgivning om udskiftning (stavnsbåndets ophævelse).

I en kontrakt med bønderne i forbindelse med stavnsbåndets ophævelse, hvor 4 gårde blev udstykket til selveje, forbeholdt Tolstrup sig retten til sig og sine “Efterkommere af Hostrup rettighed til at tage og bortføre så meget Leer til Teglværket, som behøves af den Toft, som ligger til den nordre Gaard i Opperby, som Peder Winther nu beboer, hvilken indgravning begynder i nørre Side af Toften saa ordentlig som det efter Omstændighederne og Leerets beskaffenhed ske kan, og skal Peder Winther og efterkommende Ejere af Toften nyde et billigt Vederlag for Toftens Formindskelse og Forringelse, som bestemmes i sin Tiid af uvildige Mænd i Proportion af det, jeg nyder for Gaardens Ejendom, da det agtes, at Toften er taxeret for god jord, der tages i Betragtning.”

Gården forblev i slægten Tolstrups ejerskab indtil 1881, men ingen af ejerne nåede at sætte så stort et præg på gården, som Jokum Tolstrup gjorde. Han er ansvarlig for at have solgt herregårdens fæstegods til selveje i 1795, men fik derudover et dårligt eftermæle som meget hård mod bønderne. Selv efter sin død blev han genstand for skræk og rædsel, da han ifølge den lokale folketro gik igen på Hostrup. Ifølge traditionen blev han dog manet ned på kirkevejen fra Hostrup af en lokal præst.

Hostrup i 1800-tallet

Hostrup var i 1800-tallet, modsat mange andre vestjyske gårde, præget af stabile ejerforhold og nedarvedes gennem slægten Tolstrup, indtil den i 1881 blev købt af Johan Sigismund Schulin. Han solgte den i 1900 videre til Søren Kristensen Trærup, og 1900-tallet var i vidt omfang præget af skiftende ejere.

Teglværket blev flyttet til Hostrup Strand
Hostrup Teglværk før 1910
Hostrup Teglværk før 1910. Bestyrer Kristen Jensen går på vejen. I baggrunden ses galeasen Poul Anna. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv.

 

Hostrup-Hostrup Teglværk 1881-1916
Kort tegnet i 1881. Revideret i 1916.

 

Hostrup Teglværk 1
Hostrup Teglværk

 

Stranding ved Hostrup-1
Stranding ved Hostrup

 

Hostrup-1
Folkene på Hostrup

 

Hostrup i nyere tid

Siden 1968 har Hostrup været i samme families eje, og i 2004 omdannedes ejerskabet til et familieejet aktieselskab, A/S Hostrup, ejet af Jonna Bisgaard Ahrenfeldt, Anders Ahrenfeldt og Marie Bisgaard. Driften hviler på landbrug, jagtudlejning samt overnatning og arrangementer som selskaber, konferencer og ferieophold.


 

Hovedbygningen

Daværende ejer Peter Panderup lod omkring 1750 hovedbygningen opføre som et trefløjet anlæg i bindingsværk i én etage. Der vides ikke meget om hovedbygningens tilstand fra tidligere tider udover, at den på Mads Lauridsens tid i slutningen af 1600-tallet havde stråtag og var i ringe stand.

Da Johan Sigismund Schulin overtog Hostrup i 1881, lod han straks hovedbygningen ombygge, så den fik sit nuværende udseende. Den er således et trefløjet anlæg i én etage i hvidkalket grundmur med svungne renæssancegavle og med rødt tegltag.

Hovedbygningen blev under Hans Helmuth Carl Sommer Jermiins ejerskab i 1942-1947 restaureret.

Hovedbygning og forpagterbolig blev 2010 gennemgribende restaureret til at rumme faciliteter til selskaber og overnatning.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Hostrups avlsbygninger brændte i 1912, hvorefter nye blev opført i grundmur og cementsten. I 1960 blev hestestalden ombygget til svinestald, og kostalden blev samme år moderniseret.

Udover at modernisere avlsbygningerne i 1960 lod Erik Leopold August Hammerich Damm også en forpagterbolig opføre. Denne var i samme stil som de små pavilloner, Hans Helmuth Carl Sommer Jermiin havde bygget 1942-1947.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Tilbagepil - lang
Tilbage til HOSTRUP HOVEDGÅRD